Abonnementsartikel

Det er ikke for ingenting, at producenten bag den nye Raptor FlipUp zero-turn plæneklipper er opkaldt efter det amerikanske Convair B-58 bombefly. ?Hustler? er navnet, og deres nye klipper er ligeså effektiv og robust som jet-bombeflyet, der i øvrigt var det første af slagsen, der nåede Mach 2-hastighed.

Det helt specielle ved Raptor FlipUp er den nye QuickFlip-teknologi, der med et klik på en knap på få sekunder er i stand til at løfte klipperen op i lodret position, så man uden problemer kan rengøre klippebordet efter hver klipning. Og som noget helt nyt i denne prisklasse, så kommer maskinen med bagudkast.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Fordelen ved bagudkast er, at knivene - i modsætning til maskiner med sideudkast - ikke skal bruge så mange kræfter på at slynge græsset sidelæns ud. Nu ryger græsset direkte bagud, og det betyder, at man både kan køre hurtigere og mere effektivt, selv i højt græs, siger Torben Nielsen, indehaver af firmaet ZTR, der er importør af Hustler-maskinerne i Danmark, Norge og Sverige.

Imponerende tophastighed

Netop hastigheden er et andet af Raptorens kendetegn. Maskinen har en imponerende tophastighed på 11,3 kilometer i timen.

- Og jo, den KAN faktisk slå græsset effektivt, selv ved tophastighed, understreger Torben Nielsen.

Bag den høje hastighed gemmer der sig en to-cylindret Kawasaki-motor med 23 HK. Klippebredden er 122 centimeter, og hvis den hurtige fremadgående topfart ikke er nok, så kan den faktisk bakke med op til 6,4 kilometer i timen.

- I sammenligning med traditionelle maskiner, så kan en zero-turn maskine slå plænen næsten dobbelt så hurtigt, og den nye model lever helt klart op til vores forventninger, den kan virkelig komme af med noget græs, siger Torben Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ud over at give ekstra kræfter til knivene, så har bagudkastet også den fordel, at man kan komme endnu tættere på eksempelvis træer og bygninger, da der ikke sidder en stor udkasterskærm i siden.

Ophavsmand til zero-turn

De første Hustler-maskiner kom til Danmark i 2004, og i dag er de et af de førende mærker på området herhjemme. Og faktisk er det Hustler, der er ophavsmand til styresystemet bag den berømte zero-turn teknik, der er i stand til at få klipperen til stort set at snurre rundt på en tallerken.

- Systemet blev opfundet af en ansat hos firmaet Hesston Corporation i Kansas, men de fik aldrig rigtig gang i produktionen. I stedet solgte han patentet til producenten Hustler, der lå i samme by, og så kom der gang i produktionen, fortæller Torben Nielsen.

Firmaet ZTR har hjemme ved Aars i Nordjylland, og her har man de sidste par år været eneimportør af de amerikanske zero turn-klippere fra Hustler.

- Før havde vi kun de store og temmelig dyre professionelle maskiner, men med den nye Raptor FlipUp er vi kommet ned i et prisleje, hvor også semiprofessionelle og meget entusiastiske haveejere kan være med, siger Torben Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selv om FlipUp-modellen er billigere end de større modeller, så er der næppe tvivl om, at den kan leve til mange professionelles forventninger, ikke mindst når det handler om hastighed, fleksibilitet og præcision.