Abonnementsartikel

De fleste ved, at der er strenge regler for at tage levende dyr med hjem fra ferie, men de færreste ved, at der også er regler for at tage levende planter med hjem fra ferierejsen.

Hvis du tager levende planter eller planteprodukter med hjem fra ferien, risikerer du at indføre alvorlige planteskadegørere til Danmark, eksempelvis svampesygdomme, virus, bakterier og insekter. Det kan have store konsekvenser for den danske produktion af planter og være skadeligt for vores natur.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ny kampagne

Derfor laver Landbrugs- og Fiskeristyrelsen og SKAT stikprøvekontrol i landets lufthavne for at sikre, at der ikke indføres ulovlige planter og planteprodukter. Det fører hvert år til en række sager om import af ulovlige planter, og nu gennemfører Landbrugs- og Fiskeristyrelsen en kampagne, der skal få de rejsende til at tænke sig om en ekstra gang, inden de tager planter med hjem fra ferien.

- Mange danskere er lige nu på vej hjem fra sommerferie, og derfor gør vi nu en ekstra indsats for at minde de rejsende om, at det kan have skadelige konsekvenser for naturen, hvis de tager plantemateriale med hjem til Danmark. Det kan være fristende at tage en blomst eller en stikling fra en plante med hjem, men det kan være umuligt at se, om planten bærer en sygdom eller insekter, siger enhedschef Kristine Riskær fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Er du i tvivl - så lad være

Der en række plantearter, der i dag er så truede af udryddelse, at de er omfattet af Washingtonkonventionen. Dette gælder for eksempel de fleste kaktusplanter og orkideer. Disse er helt forbudte at importere eller kræver en særlig tilladelse. Andre er det lovligt at importere, men disse kan alligevel bære på sygdomme eller insekter, der kan gøre skade i den danske natur.

- Vores råd er helt simpelt. Man skal undgå at tage planter og planteprodukter med hjem fra sin ferietur. Hvis du er i tvivl om reglerne, så lad være. I værste fald risikerer du at indføre insekter og plantesygdomme, der kan være skadelige for vores natur, anbefaler enhedschef Kristine Riskær fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Hvis man alligevel vil have planter med hjem fra sin ferie, er det vigtigt, at man er opmærksom på reglerne og kender risikoen. Hvis der først er en alvorlig planteskadegører som har slået sig ned i Danmark, kan det nemlig være næsten umuligt at bekæmpe den effektivt.