Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Ny klasse til pløjestævnerne

Af boa -

Del artiklen:

LandboUngdom indfører Farm-klassen, hvor alle har udstyret til at deltage.

LandboUngdoms Landspløjeudvalg er i fuld gang med at planlægge efterårets pløjestævner for pløjere med små eller store vendeplove med standard udstyr. Og i år har foreningen at indføre en ny klasse, Farm-klassen.

Baggrunden er, at Landbo Ungdom har erfaret, at nogle af de unge afholder sig fra at deltage i pløjestævnerne, fordi de ikke har plove med specialudstyr, som der ses hos de traditionelle standard- og vendeplovsklasser, når Foreningen afholder pløjestævner landet over.

Kun standard udstyr

I den nye Farm-Klasse er kravet, at der kun må køres med standard udstyr - altså udstyr, som kan købes originalt til den aktuelle plov, dog vil det være accepteret, at der bruges uoriginale sliddele, ligeledes må der bruges hydraulisk topstang uanset fabrikat. Det vil sige, at det typisk er ploven, som man bruger derhjemme eller på arbejdspladsen, man stiller op med.

Minimum 3 furet vendeplove

Krav om at kunne deltage i Farm-Klassen er, at man har en tre-furet vendeplov eller større, der er ingen grænser for, hvor store plovene kan være. Landbo Ungdom forventer, at det typisk vil blive fire, fem eller seks-furede plove, som man vil få at se. Der bliver ingen aldersopdeling i klassen - det vil sige ingen junior- senior opdeling. Den tidligere klasse for store plove vil ophøre og blive erstattet af Farm-Klassen.

Nye deltager

Landbo Ungdom håber, at man med dette initiativ vil have lettere ved at få nogle unge med for første gang. Der er ingen forventninger til, at deltagerne justerer på ploven hele tiden, men derimod kan vise, hvad de kan med det materiel, som de kører med til dagligt - men selvfølgeligt drejer det sig om at have ploven rigtig justeret.

DM for Farm-klassen

Vinderne af Regionsmesterskaberne for Farm-klassen går videre til DM i pløjning, som i år bliver afholdt af Region Viborg LandboUngdom fredag og lørdag den 27. og 28. oktober.

Læsernes egne billeder

Deltag i konkurrencen med fine præmier her
Konkurrence billede

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame