Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Ny super-gaskedel sparer penge

Af boa -

  • 96080_1.jpg
  • 96080_2.jpg
  • 96080_3.jpg

Del artiklen:

Ny gaskedel fra Weishaupt tilpasser sig automatisk familiens varmebehov.

Nu er den kondenserende natur-gaskedel blevet videreudviklet, så der kan opnås hidtil usete besparelser på gasforbruget. Ifølge producenten er der tale om helt op til 15-20 procent besparelse om året i en ganske almindelig husholdning:

Nøglen er en ny teknologi, hvor gasfyret (WTC-B) fra Weishaupt hurtigt tilpasser sig varmebehovet hos en moderne familie. Når der for eksempel ikke bruges så meget varmt vand, producerer kedlen det langsomt og energi-effektivt. Til gengæld skrues der automatisk op på fuld effekt, når hele familien skal i bad, typisk om morgenen.

Fra 50.000 starter ned til 1.000

De store besparelser sikres blandt andet, fordi antallet af starter er minimeret. En traditionel kondenserende gaskedel kan have over 50.000 starter om året, mens kedlen fra Weishaupt kun har cirka 1.000 på grund af ny teknologi med glidende overgang fra varme- til varmtvandsproduktion.

- Testresultaterne viser en besparelse på op til 300 m3 gas ved et årligt forbrug på 1.700 m3, siger Carsten Cederqvist fra Weishaupt.

Den nye super-gaskedel blev testet op mod Weishaupts tidligere topmodel, der ligeledes var kondenserende, men med omkring 10.000 starter om året.

A+ energimærke

Ved tilkøb af rum- og udeføler, er den nye gaskedel markedets eneste 15 kW gaskedel med en A+ energimærkning. Kedlens styring fungerer så hurtigt, at man nu kan reducere energi-tabene fra den traditionelle kedeldrift. En af grundene er Grundfos' absolut bedste pumpe, UPM 3-6.

- Det er dansk kvalitet, som ingen andre fabrikater kører med, siger Carsten Cederqvist.

- Det nye er, at nu styres kedlen efter pumpens flow. Kedlen får hele tiden information om, hvor meget der pumpes gennem radiatorer og termostater, og derfor kan den tilpasse varme-produktionen meget præcist og spare forgæves- eller ueffektive starter. Det giver besparelser!

Også til biogas

Den nye gaskedel har desuden et automatisk, såkaldt SCOT-system, der over-våger forbrændingen og sikrer en optimal udnyttelse af gassen. Sker der ændringer i gas-kvaliteten, eksempelvis til CO2-neutral biogas, påvirker det ikke kedlens forbrænding. Ifølge Weishaupt gælder det også, hvis der i fremtiden kommer vindmølleproduceret brint i rørene.

Læsernes egne billeder

Deltag i konkurrencen med fine præmier her
Konkurrence billede

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame