Abonnementsartikel

Den danske virksomhed Trepol sig ud ved at designe og fremstille alle deres emfang-modeller her i landet efter håndværksmæssige traditioner. Det betyder, at emfangene ikke masseproduceres, men laves i små serier med store krav til materialer og håndværk.

Conus-modellerne, der blandt andet fås i messing, er eksempler på, hvor omhyggeligt de seks smede og øvrige håndværkere arbejder hos virksomheden i Odense. Fra metallet udstanses, valses, bukkes, svejses og poleres - til de færdige emfang samles, monteres og pakkes. Alt er dansk kvalitet, inklusiv den indbyggede elektroniske styring.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Runde former og max. effektivitet

Trepol arbejder meget med runde og organiske former. Det skaber møbler til køkkenet, hvor design og finish får emfanget til at ligne en smuk lampe. Samtidig betyder den gennemførte kvalitet, at levetiden forventes at række langt ud over garantien på 5 år.

- Conus 81 har vundet designprisen Red Dot Design Award, men det afgørende for succes er, at vores emfang også bevarer et sundt og godt indeklima, fortæller Hans H. Jørgensen, direktør fra Trepol.

- Funktionaliteten skal være der, så luften fjernes og renses. Dér går vi ikke på kompromis og har med inspiration fra naturen udviklet det specielle punktsug.

Roterende luftstrøm

Punktsuget skaber en roterende luftstrøm, der opfanger mados og damp, så alle generende lugte fra madlavningen transporteres væk. Enten gennem recirkulations-filteret eller ud i det fri. Samtidig er emfanget støjsvagt.

Ifølge Trepol vinder ønsket om dansk design og håndværk af høj kvalitet frem hos stadig flere forbrugere - og ved at bygge alt i Odense, har Trepol rykket ved det traditionelle marked for emfang. boa