Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Tid til NM for øksesvingere

Af Torben Jastram -

  • 96194_1.jpg

Del artiklen:

Power, teknik og balance er i fokus i Gøteborg i uge 34.

Om et par uger er det igen tid til at svinge økserne ved Stihl Timbersport. Denne gang i Gøteborg, hvor de Nordiske Mesterskaber i STIHL afvikles denne gang.

Det sker under en decideret folkefest, når Gøteborg i uge 34 huser en af hestesportens største events, FEI-EM. Hestesportskonkurrencerne dækker over både dressur, spring, paradressur og den temperamentsfyldte maratonkørsel, der kører gennem byen for så at ende i Slottsskogen med forhindringer.

Selve maratonruten fører tæt forbi Kungstorvet hvor de spændingsfyldte skovhuggerkonkurrencer, NM i Stihl Timbersports, finder sted fra den 24 august og frem til 26 august. Der er ingen tvivl om, at der vil blive tæt løb mellem de deltagende atleter fra Danmark, Sverige og Norge.

Sverige skal forsvare sidste års titel, og vores danske medaljehåb, Brian Palsgaard, har meldt sig klar til at gøre svenskerne rangen stridig.

I holdkonkurrencen finder vi på det danske hold Brian Palsgaard, Preben Palsgaard, Mads Pedersen og Mathias Ringsholt.

Holdkonkurrencerne finder sted torsdag den 24. august, og er en enestående opvisning i tæt samarbejde, kraft og koordination, - noget som det danske hold mestrer til perfektion.

Dagen efter, fredag den 25. august, konkurrerer de danske deltagere både mod hinanden såvel som mod de øvrige deltagere fra Sverige og Norge om den prestigefyldte titel som Nordisk Mester. Som tidligere nævnt spås Brian Palsgaard store chancer, men vi er før blevet overrasket af andre stærke deltagere fra det danske hold. Under alle omstændigheder er det særdeles stærke modstandere de er oppe imod, - og der er derfor ingen tvivl om at der bliver kamp til stregen.

Også for rookies

At et dansk publikum kommer og viser deres opbakning til de danske drenge er alfa og omega, hvorfor Stihl håber at se rigtig mange danskere til denne event.

Konkurrencerne afsluttes om lørdagen den 26. august med NM for Rookies. Rookies er unge talenter, der gerne skulle tage arven op efter de etablerede atleter indenfor nogle år. Fra Danmark får vi et gensyn med Mia Aubertin, der også deltog i 2016. Desuden møder vi et helt nyt talent, der ikke har optrådt i disse konkurrencer før, nemlig Daniel Friss Toft. Der er ingen tvivl om at de begge får deres at se til, idet de bla. skal op imod svenske Perry Swan, der tog førstepladsen ved VM for rookies i Hamburg tilbage i maj måned.

Læsernes egne billeder

Deltag i konkurrencen med fine præmier her
Konkurrence billede

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame