Abonnementsartikel

Kunder, der ønsker at øge produktiviteten uden at ofre komforten, vil givetvis sætte pris på John Deere 2R serie kompakttraktorer. 2026R og 2036R byder på helt nye designs med en række innovationer og et valg mellem henholdsvis 26 og 36 hk.

2026R er den mindste af de to modeller. Den har et kompakt design, som kan anvendes på steder, hvor der ikke er meget plads. 2036R har en bredere kontaktflade og en større akselafstand, hvilket kombineret med traktorens større vægt giver forbedret stabilitet. Begge modeller er designet til komfort og reduceret førertræthed med ergonomiske betjeningselementer, et vipbart rat og fartpilot. 2036R har også et førsteklasses luftaffjedret sæde. Begge traktorer fås med enten åben førerplatform eller kabine, som supplerer førerpladsens mange fordele perfekt og sikrer et godt 360 graders udsyn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores kunder ønsker effektive, holdbare og brugervenlige løsninger, som gør det nemmere at arbejde hurtigere og med mindre besvær, siger Jared Lowe, der er produktmarketingchef for kompakttraktorer hos John Deere.

- Da vi designede de nye modeller i 2R serien, fokuserede vi på at forbedre maskinernes stabilitet, komfort og muligheden for at montere flere redskaber for at imødekomme disse behov.

Øget produktivitet

Traktorerne i 2R serien øger produktiviteten gennem flere brugervenlige funktioner. 2036R indeholder det eksklusive CommandCut løftesystem, som giver hurtige og nøjagtige justeringer af klippehøjden ved blot at dreje en skive eller skubbe et håndtag. Dette system giver et præcist klipperesultat og holder føreren frisk og veloplagt under lange arbejdsdage.

Begge modeller har Twin Touch pedaler, som gør det let at kontrollere hastighed og køreretning. EThrottle funktionen betyder, at maskinen automatisk kan øge eller mindske motoromdrejningerne, mens fartpiloten holder kørehastigheden konstant.

Kompakttraktorerne i 2R serien er udstyret med fuldt uafhængige kraftudtag (PTO), hvilket betyder, at front-, midt- og bagmonterede redskaber kan påsættes samtidigt og kombineres på forskellige måder, hvormed traktorernes alsidighed øges. De midtmonterede AutoConnect klipperskjolde er nemme at på- og afmontere for øget produktivitet, mens de nye QuikAttach 120R og 220R frontlæssere er specifikt designet til 2R serien for maksimal ydeevne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Elektrisk låseventil

Yderligere fordele ses i det John Deere-designede og -producerede frontliftudstyr, som er stærkt og kompakt. 2036R indeholder en elektrisk låseventil, så føreren nemt kan låse liften i transportposition via en kontakt fra førerpladsen.

Intuitive vedligeholdelsesfunktioner forlænger serviceintervallerne for væsker og giver forbedret adgang til motorens dele. Serviceindikatorer fortæller føreren, når vedligeholdelse er påkrævet, såsom når luftfilteret skal renses eller udskiftes. Motoroliepinden er også blevet flyttet til et mere praktisk sted, så det er nemmere for føreren at tjekke oliestanden. Det indbyggede fejlfindingssystem og Service ADVISOR? opkoblingen gør det hurtigt og nemt for teknikere at overvåge motorens tilstand.boa