Abonnementsartikel

For 25 år siden var der fire ansatte hos Sønderup Maskinhandel. I dag er der 18.

Det hele bygger på, at Bent Hosbond i 1992 begyndte at importere Ferrari-traktoren. I dag er det Ole Hosbond, der ejer og driver firmaet, godt hjulpet af en fast medarbejderstab, hvor en del har været i firmaet rigtigt mange år.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Sønderup Maskinhandel vil være at finde på Have & Landskab.

Lignede de store traktorer

I 1992 så en Ferrari-traktor meget anderledes ud end i dag. Den havde en meget traditionel opbygning med små forhjul og store baghjul, meget ligesom de store landbrugs traktorer.

Meget har ændret sig. Nu er der kun en model tilbage i sortimentet, der er opbygget på den måde.

Noget, der virkelig forandrede traktoren, var den vendbare føreenhed, hvor rat og sæder bliver drejet 180 grader, og man derved frit kan skifte mellem, om man kører med front monterede eller bagmonterede redskaber. Det var en stor attraktion på Agromek, da det kom. Ligesom den knækstyrede traktor forandrede mange ting.

Ferrari udvikler løbende på hele deres sortiment og her skal særligt fremhæves de tohjulede traktorer med deres Powersafe-kobling. Det er et patenteret system fra Ferrari, der gør, at den tohjulede traktor standser stort set med det samme, dødmandsknappen bliver sluppet. Powersafe gør også, at koblingen er meget blød, så maskinen er nem og sikker at håndtere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra 25 til 50

- I år har vi så også fået Ferrari K 105, og her har Ferrari virkelig lagt sig i selen og udviklet fremtidens traktor, mener Ole Hosbond.

Han fremhæver især det nye EasyDrive.

- Det har aldrig været så nemt at skifte mellem frem og bak. Håndtaget til venstre for rattet tillader føreren at vende kørselsretningen, uden at løfte hænderne fra rattet og uden brug af koblingspedal. For den bedste føling med traktoren, kan føreren ændre systemets reaktionshastighed på fem forskellige niveauer, afhængig af de forskellige arbejdsopgaver. Det er virkelig en fantastisk nyhed, siger Ole Hosbond.

Han og resten af Sønderup Maskinhandel glæder sig til de næste 25 år med Ferrari, og byder alle velkommen på HL17 i Maskinparken.