Abonnementsartikel

I sommer blev den italienske hund A-Iceberg landskendt, da den kom i klemme i hundeloven under sit ophold i Danmark. Ifølge loven skal den aflives, fordi den tilhører en af de hunderacer, der er ulovlige i Danmark. Men nu redder den livet.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen vil ændre hundeloven, når Folketinget samles igen, så hunde som A-Iceberg ikke nødvendigvis skal aflives. I stedet kan politiet give ejeren mulighed for at føre hunden ud af landet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det drejer sig om udenlandske hundeejere, blandt andet, turister, der ikke kender vores regler om ulovlige hunde. De kommer hertil i god tro sammen med deres hunde. I de tilfælde er det naturligvis meget ugæstfrit at tage hunden fra dem og aflive den. Det er helt unødvendigt, når vi blot kan sende den hjem igen med livet i behold, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Stor opmærksomhed

Sagen om A-Iceberg vakte stor opmærksomhed før sommerferien, og blandt bannerførere mod loven er Foreningen Fair Dog og foreningens ambassadør Linse Kessler. Derfor har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i dag personligt orienteret begge om den kommende lovændring.

- Grundlæggende er reglerne de samme for alle. Det er stadig forbudt at indføre hunde af ulovlige racer. Vi vil ikke have ulovlige kamphunde på gaderne i Danmark. Men vi lukker for en uhensigtsmæssig del af loven, der rammer helt uskyldige hundeejere. Hunden A-Iceberg bliver nok ikke den sidste hund, som en intetanende udlænding indfører i Danmark i god tro. Og det er i disse tilfælde, at vi lemper reglerne, siger Esben Lunde Larsen.

Hundeloven forbyder besiddelse og avl af 13 hunderacer og krydsninger med disse hunderacer indgår.