Abonnementsartikel

Hvordan kan et rum, der er 21 grader varmt, nogle gange føles koldt, så indeklimaet opleves som ubehageligt, selv om rumtermostaten sørger for at holde en konstant temperatur? Forskellene opstår på grund af måden, almindelige termostater arbejder på, og ifølge producenten Uponor har firmaet nu løst problemet med udviklingen af Smatrix Style.

Nem betjening

Den nye design termostat har ekstra følsomme sensorer, der registrerer alt, hvad der sker i rummet. Møbler, gulve, vægge og vinduer kan nemlig udstråle både varme og kulde, så mennesker oplever en anden rumtemperatur end den, der står på termometret.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Denne målemetode kaldes også at finde "den operative temperatur" og sikre det bedst tænkelige indeklima. Samtidig er Smatrix Style en designtermostat, der er udviklet til at have en meget synlig plads i boligen. Teknologien er så kompakt, at designet med blot 9 mm er det hidtil slankeste for en rumtermostat.

Farverne hvid og sort gør det let at matche moderne boligindretning, og betjeningen er enkel med knapper på siden af termostaten.

Til det intelligente Smatrix system

Den nye termostat passer til Uponors gulvvarmesystem Smatrix, der hele tiden beregner og justerer den mængde af energi, der skal til for at sikre den bedste komfort i hvert enkelt rum.

Dette alene kan ifølge firmaet spare op til 20 procent på varmeregningen. Èn af de andre store fordele er muligheden for at vælge ét eller flere rum i boligen, hvor gulvet aldrig skal føles koldt. Det vil altid være lunt at gå på - uanset temperaturen i rummet.