Abonnementsartikel

De to udbydere af undervisningsmateriale til jagttegnsundervisning, Danmarks Jægerforbund i Rønde og Vildt & Jagt i Hornslet har i flere år, henholdsvis 5 og 51 år, udgivet parallelle undervisningssystemer.

Med virkning fra og med d. 1. september 2017 overtager Danmarks Jægerforbund alle rettigheder til at producere og udgive undervisningsmaterialerne "Vildt & jagt i Danmark".

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Da vi deler den samme vision om at bidrage til at uddanne de danske jægere bedst muligt, og da vi samtidig befinder os i et nicheområde, så er jeg rigtig glad for, at det er lykkes at blive enige om en styrket indsats, siger redaktør Hother Hennings fra Vildt & Jagt-

- Det er det bedste, der sket for kursisterne længe. Nu bliver det muligt at udvikle et materiale med det bedste fra begge systemer og dermed genskabe den gode tradition, som flere generationer af jægere har været en del af. Personligt er jeg også glad for, at både min far, Erik Hennings og jeg selv er inviteret med i den styregruppe, der skal sætte sit præg på de kommende års udgivelser, siger han.

Sammen med Seges

Danmarks Jægerforbund udgiver sit undervisningssystem sammen med Seges Forlag.

- Det er en god dag for kommende jægere i dag. Vi investerer nu i at opgradere vores samlede materialer til gavn og glæde for jægere i Danmark. Indtil videre vil de to systemer udgives helt som vanligt, men det er da klart, at vi i løbet af 2018 skal kigge på, om vi kan optimere det fælles faglige indhold og minimere omkostningerne, siger direktør Michael Stevns siger.

- Vildt & Jagt i Danmark" og forgængerne "Den nye jæger" og "Grundbogen" er blevet udgivet af familien Hennings siden den obligatoriske jagtprøve blev indført i 1966.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I starten blev grundbogen udgivet af Hornslet Bogtrykkeri, overjagtkonsulent Egon Sørensen og jagtkonsulentvæsenet. I 1981 afløste "Den nye jæger" grundbogen. Det var Hornslet Bogtrykkeri, der udgav bøgerne i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund med Jes Kramer som redaktør. Her indførte forlaget systemet med ringbind og skilleblade, så bogen kunne opdateres med de seneste ændringer hvert år. Senere er der lanceret en app som supplement. I 2013 lancerede Danmarks Jægerforbund til eget undervisningsmateriale.