Abonnementsartikel

Værktøjsproducenten Dewalt udvider sit sortiment af byggelasere med tre nye modeller: En 5-punktslaser, en 2-punkts krydslinjelaser og en 5-punkts krydslinjelaser.

Fælles for dem alle er, at de er kompatible med Dewalts genopladelige batterisystem, 10.8 V. Det giver større nøjagtighed og længere driftstid, men det giver også mulighed for at skifte batteri mellem forskelligt værktøj i 10.8 V-serien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alle tre modeller er udstyret med moderne, selvnivellerende laserteknik og fås med enten rød eller grøn laserstråle. Den grønne stråle er særligt god til indendørsarbejde, da den er op til fire gange nemmere at se end den røde - især i stærkt lys. Takket være en ny diode er det ifølge Dewalt også lykkedes at gøre den grønne stråle endnu mere effektiv, både når det gælder driftstid og arbejdstemperatur.

Ekstra robuste huse

Laserne har desuden fået ekstra robuste huse, de er beskyttet mod støv- og vandstænk, og de er designet til at kunne tåle et hårdt arbejdsmiljø.

De nye DCE0822 og DCE0825 er krydslinjelasere med henholdsvis to og fem punkter, der passer til forskellige vertikale og horisontale arbejdsopgaver. Begge er præcise med ekstra lyse punkter og linjer, der kan bruges selvstændigt eller i et kryds.