Abonnementsartikel

Mange af de forskellige type værktøj, vi omgiver os med i det daglige, udspringer af behovet for at løse et problem. Dette gælder også den nye tagrenser Oprens fra den danske opfinder Morten Kristensen fra Præstø.

Han har opfundet en en nem løsning til rensning af tagrender. Ved hjælp af et langt teleskoprør, hvor der i enden er påsat en rustfri metalanordning - kaldet renseren - kan hele arbejdet klares, uden at man skal op og ned af en stige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Op til 3,5 meters højde

Teleskoprøret kan efter behov forlænges, så det kan nå op og rense tagrender helt op til 3,5 meters højde. Når renseren hænger skråt på kanten og bunden af tagrenden, drejes den, så den står vinkelret på tagrenden - og så er det bare at skubbe den igennem tagrenden og hen til afløbet ved hjælp af teleskoprøret.

- Man bør gå en tur rundt om sit hus med Oprens tre til fire gange om året. Så holder man tagrenderne rene, så blade og klumper af mos naturligt forsvinder gennem afløbet, siger Morten Kristensen.

Den patenterede og designbeskyttede Oprens kan købes på webshoppen modaninventions.dk, hvor der også findes en lille video, der viser hvor nemt Oprens er at samle - og benytte.boa