De har flotte og eksotiske navne, men de invasive krebs er ikke populære i den danske natur. Du kan hjælpe Miljøstyrelsen med at få kortlagt den galiziske sumpkrebs og signalkrebsen og på den måde være med til beskytte vores hjemmehørende europæiske flodkrebs.
Den galiziske sumpkrebs kan blive op til 30 cm lang. Den kaldes også tyrkerkrebs, da den blev importeret levende fra Tyrkiet til konsum i Danmark. Miljøstyrelsen ved, at den findes i flere søer på Sjælland, men ellers er viden om dens opholdssted sparsomt.
Voksende problem
Invasive arter er et voksende problem i hele verden, som kan få store samfundsøkonomiske, sundhedsmæssige og biologiske konsekvenser. Derfor har EU-landene vedtaget en liste på 49 arter, der ønskes bekæmpet i hele EU. Heriblandt krebsearten; signalkrebs, som Miljøstyrelsen skal udarbejde en håndteringsplan for.
-Vi vil meget gerne have indberetninger om de invasive krebsearter, og allerbedst er det, hvis man knytter et billede og en kommentar til observationen. De indsamlede data fra vores indberetningsportal kan bruges til at afgøre, hvor udbredte de forskellige arter er, og om en eventuel bekæmpelse eller en begrænsing af artens yderligere spredning er mulig, siger Josefine Møller, biolog i Miljøstyrelsen.
Udbredt signalkrebs
I modsætning til den galiziske sumpkrebs, så tyder alt på, at signalkrebsen er udbredt i hele Danmark? men i hvilke specifikke vandløb og søer, ved vi mindre om. Signalkrebsen blev i 1970'erne indført til dansk opdræt, men er senere sluppet ud i naturen, hvor den har spredt sig og etableret en voksende vild bestand. Signalkrebsen kendes fra den europæiske flodkrebs på, at den har en hvid plet på klosaksen.
Så hvis du har kendskab til forekomster af invasive krebs eller ser dem når du færdes i naturen, så send meget gerne en indberetning til www.invasive-arter.dk. Miljøstyrelsen ønsker også at få korlagt den europæiske flodkrebs, denne kan indberettes ved at sende en mail til invasivearter@mst.dk, hvor lokaliteten angives.
