Abonnementsartikel

Det er en mangeårig drøm, der er gået i opfyldelse for 31-årige Morten Vulff Møller. Selv om han har været selvstændig med firmaet NordlandATV et par år, så er det først nu, at drømmen for alvor bliver rullet ud. For få dage siden flyttede han forretningen ind i helt nye lokaler på adressen Bødkervej 3 i Jyderup. Dermed får Polaris UTV og ATV'erne langt mere plads at udfolde sig på.

- Tidligere på året købte jeg Polaris-delen ud af firmaet Faurkilde, hvor jeg var ansat. Og siden er det gået fantastisk, siger Morten Vulff Møller, NordlandATV.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

At det lige blev Polaris-maskinerne, der fylder i landskabet skyldes, at han for tre år siden mødte Polaris-specialisten Stig Møller på et dyrskue. Og så kom et samarbejde hurtigt i stand.

Brød ned i Arizona

Interessen for UTV- og ATV'erne stammer tilbage fra en tur på motorcykel gennem USA, som han sammen med en kammerat drog af sted på for nogle år siden.

- På et tidspunkt i Flagstaff, Arizona, bryder min motorcykel ned, og det sker lige udenfor en kæmpe forretning, der hedder Northland Motorsports. De sælger blandt andet ATV- og UTV'er, og det var der, at drømmen om at åbne sådan en forretning blev født. Og nu er det lykkes, siger han.

Fra 50 til 1000 kubik

I de nye lokaler kan man blandt andet kigge nærmere på Polaris' UTV Ranger-serie, og som noget helt nyt er der et bredt udvalg af ATV-redskaber fra den engelske producent Chapman. Og er det ikke nok, så er der ATV'er fra den lille 50 kubik maskine til firhjulede monstre på 1000 kubik.

- Det er noget helt nyt, at vi har fået redskaber fra Chapman. Det er kvalitets-redskaber som slagleklippere, græsslåmaskiner, baneplanere, harver og meget mere, siger Morten Vulff Møller, der tydeligvis befinder sig som en fisk i vandet i de nye lokaler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er gået fra 60 til 400 kvadratmeter, det er alligevel noget, der kan mærkes.boa