Abonnementsartikel

Da en kraftig orkan ramte Danmark den 17. oktober 1967 gik det hårdt ud over skovene. På Bornholm væltede næsten alle træer i dele af Almindingen. Jorden var blød af regn, og løvtræerne havde stadig fastsiddende løv. Derfor blev bøgene revet op med rode.

Ved højdedraget "Skadekrogen" nordvest for Rytterknægten stod en plantet bøgeskov fra 1878. Her væltede orkanen over 90 procent af træerne. Og her blev det besluttet at etablere et "videnskabeligt iagttagelsesområde", hvor man skulle følge skovens naturlige regeneration efter uvejret.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Området, der i 2015 fik navnet Orkanskoven, er på 3,8 hektar, og har siden ligget urørt hen som forskningsområde og levende monument over orkanen.

Tydelige spor

Sporene fra orkanen er stadig meget tydelige. Blandt andet fordi de fleste væltede bøge stadig lever. Deres østvendte rødder brækkede nemlig ikke, men bøjede bare 90 grader, da træerne faldt. Rødderne fungerede, og derfor satte træernes opadvendte sidegrene blade igen i 1968. De har siden vokset sig store som master på skibe. Ud over disse levende "mastertræer" ligger mange levende stammer, der er udhulede, som var det kanoer eller stammebåde. Det skyldes, at stammernes oversider blev skoldet af solen de første år, så den levende bark døde og blev angrebet af råd ovenfra.

Disse "kanotræer" er meget påfaldende i dele af Orkanskoven.