Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Røgsuger mindsker partikelforurening

Af boa -

  • 97489_1.jpg
  • 97489_2.jpg

Del artiklen:

Med mekanisk træk i skorstenen er det muligt at begrænse den sundhedsskadelige partikeludledning markant.

Fyring med brænde er CO2-neutral, men de mange brændeovne i Danmark er udskældte for deres udledning af partikler. Ifølge en pressemeddelelse fra exodraft i Odense mener firmaet nu, at have bevist, at en mekanisk røgsuger reducerer udledningen af sundhedsskadelige partikler markant både inde og ude. Forsøget er foretaget af PHX Innovation og testet af et godkendt teknologisk serviceinstitut.

- Resultaterne stammer fra forsøg med gentagne optændinger og genfyringer i kontrollerede omgivelser over flere uger. På brændeovne med en røgsuger monteret, viser undersøgelsen en gennemsnitlig reduktion i partikeludledning til det omgivende rum på mellem 80 og 90 procent, når lågen åbnes og lukkes ved påfyldning af brænde, siger projektleder Per Holm Hansen fra PHX Innovation.

Mindsker også udendørs

Det er ikke kun i stuen, der bliver udledt færre partikler ved brugen af røgsuger, den mindsker også udledningen af partikler fra skorstenen. Forsøget viser en reduktion på 20 procent af udledte partikler udenfor. Det samme resultat ses endda ved en helt ny og miljøvenlig brændeovn.

- Røgsugeren er derfor en væsentlig medspiller i debatten om for og imod brændeovne. exodraft har været med til at løse nabostridigheder, da flere og flere kommuner oplever, at borgerne klager over naboens brændeovn. Dårlig forbrænding er lig med lugtgener, men røgsugeren forbedrer forbrændingen, og samtidig blander den frisk luft i røgen, som også er med til at mindske lugtgener, siger administrerende direktør hos exodraft, Jørgen Andersen.

Rådgivet i 60 år

Den mekaniske røgsuger er ikke nogen ny opfindelse. De seneste 60 år har exodraft i Odense rådgivet om god optænding og solgt røgsugere til både danske og udenlandske brændeovnsejere.

- Hver gang brændeovnslågen åbnes, finder der partikeludslip sted. Vi har altid vidst, at røgsugeren har en effekt, fordi der bliver dannet et vakuum i forbrændingskammeret, som reducerer udslippet. Nu har vi konkrete tal, der viser, at røgsugeren virker på alle typer brændeovne, siger Jørgen Andersen.

Læsernes egne billeder

Deltag i konkurrencen med fine præmier her
Konkurrence billede

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame