Abonnementsartikel

Har du nogensinde haft en fornemmelse af, at du har en helt speciel forbindelse med din hest? At I af og til svinger mere end almindeligt godt sammen? I så fald er du måske ikke helt galt afmarcheret.

På Institut for Veterinærvidenskab ved det italienske universitet University of Pisa er et hold forskere i gang med de indledende manøvrer til en større undersøgelse af forbindelsen mellem menneske og hest. Forsøgetet går ud på at undersøge, hvordan hest og menneske følelsesmæssigt påvirker hinanden under samvær i dagligdagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er forsker Paolo Baragli, DVM, PhD, som sammen med kollegaen Antonio Lanata, PhD, står for projektet. Sidstnævnte er ansat på afdelingen med det lange navn "Bioengineering and Robotics Research Center and the Department of Information Engineering", og han står for den tekniske del af undersøgelsen.

Tre forsøg

Forud for den store undersøgelse har forskerne gennemført et mindre pilot-projekt. Her blev 11 forsøgspersoner testet, mens de hver især tilbragte tid sammen med en hoppe. Testen var delt op i tre dele.

I første del af testen sad forsøgspersonen i en stol ved siden af hesten.

I anden del blev personen siddende i stolen, mens hesten - ledsaget af en anden person - fik lov at udforske forsøgspersonen ved at snuse og berøre med mulen.

I sidste del striglede forsøgspersonen hesten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Under hele forsøget blev både menneskets og hestens hjerte overvåget og optaget med de allernyeste high-tech bærbare overvågningudstyr. Herefter blev optagelserne kørt igennem et specialudviklet software, der er i stand til at registrere selv de mindste udsving i hjerteslagene.

Følelsesmæssig forbindelse

Ifølge den ledende forsker, Paolo Baragli, var det især i forsøg to - hvor hesten fik lov til at bevæge sig frit om forsøgspersonen - der viste de mest interessante resultater. Han siger til det ansete magasin The Horse:

- I det andet forsøg var der en tendens til, at hesten og forsøgspersonen delte hjerterytme, altså at de slog i takt. Og det tyder på en stærk følelsesmæssig forbindelse. Dette skal ses i modsætning til det første forsøg, hvor deltagerne var adskilte.

Paolo Baraglis påstand er, at det er hestens frie valg, der er afgørende for følelsen af forbundethed.

- I det andet forsøg kan hesten frit vælge, hvordan den nærmer sig personen, i modsætning til det tredje forsøg, hvor den bliver påtvunget en strigling, udtaler han til The Horse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Påvirker hinanden

Ifølge forskerne er netop hestens frie vilje en af de helt nye emner, der optager forskere i forbindelse med dyrs velbefindende.

- Vores indledende undersøgelser ser ud til at bekræfte, at et frit valg i høj grad møder hestens følelsesmæssige behov. Resultatet viser, at kvalitet og timing i samværet har en stor effekt på den følelsesmæssige kontakt mellem parterne, siger Paolo Baragli.

De to forskere venter nu på økonomisk støtte til at iværksætte den helt store undersøgelse. Sammenfatningen af deres indledende forskningsrapport kan læses HER.