Abonnementsartikel

Ryobis nye batteridrevne rundsav til gør-det-selv-markedet er bygget på kulfri teknologi. Den kombinerer en kraftfuld motor, intelligent elektronik og Lithium+ batteriteknologi, som giver mere kraft og længere driftstid.

Den kulfri motor fjerner friktion, så den kan give op til 30procent længere driftstid og skære op til 25 procent hurtigere end alle andre batteridrevne Ryobi-save. Faktisk har dette effektive værktøj en ydeevne, man ellers kun får fra eldrevne rundsave.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Krævende opgaver

Den kraftfulde sav er udviklet til at udrette mere, så brugeren kan udføre krævende opgaver med friheden fra et batteridrevet værktøj. Uanset om det er opskæring af plader - som f.eks. krydsfiner, MDF, skæring af bordplader eller parket - så har One+ rundsaven den nødvendige præcision og styrke, som du har brug for. Den banebrydende, batteridrevne rundsav er en ny tilføjelse til One+ systemet, hvor samme batteri kan bruges til over 70 forskellige have- og elværktøjer. For at lette dit arbejde og udvide din værktøjssamling på den mest økonomiske måde, kan du flytte det samme batteri mellem maskinerne.

R18CS7 har en skærekapacitet på op til 60 mm ved 90° og smigskæring op til 50°. Den leveres med en 184 mm klinge, 16 mm hulstørrelse og 24 tænder med spidser af wolframkarbid for at maksimere driftstiden og give rene og nøjagtige snit.

Nemmere og hurtigere

De indbyggede, værktøjsfri justeringsmuligheder gør det nemt og hurtigere at skifte mellem dybde- og vinkelindstilling. Rundsaven har to ergonomiske håndtag, begge med Ryobis GripZone-gummibelægning.

Saven har en retningsbestemt støvport, der fjerner støv fra skærelinjen. Man kan desuden tilslutte en støvsuger til porten, så det er muligt at arbejde i støvfrie omgivelser og ikke mindst reducere rengøringstiden!