Abonnementsartikel

Indretningsvanerne ændrer sig konstant, og pladsbesparende møbler og store vinduespartier er blot nogle af de løsninger, der i stigende grad vil hitte i fremtiden. En undersøgelse blandt 3.000 boligejere fra vindueskoncernen Inwido viser seks store trender, der vil få indflydelse på danskernes boligindretning de næste år.

Boligfornyelse er uden tvivl et af de områder, vi danskere prioriterer højt, og over de seneste mange årtier har moden ændret sig markant med alt fra mønstrede tapeter og kakkelborde til fladskærmstv og chaiselongsofaer. Inwido Danmark har med en undersøgelse blandt 3.000 boligejere taget temperaturen på, hvilke tendenser der vil forandre boligen de kommende år:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

1. Hjemmet styres fra internettet

Vi kender det allerede fra Sonos' højtalere eller Philips Hue belysning, som vi kan styre fra smartphone eller tablet. Men de næste par år vil vi se endnu flere af disse smarte løsninger. Det gælder online styring af eksempelvis sikkerhed, temperaturer, belysning og persienner, hvor den digitale persienne Copenhagen Blinds blandt andet er kommet på markedet i år.

Samtidig kan vi forvente, at boligindretningen tager det næste skridt med løsninger som intelligente køleskabe, der kan se, hvilke madvarer som er ved at løbe på datoen.

2. Mere plads

Ekstra kvadratmeter i boligen er efterspurgt blandt danskerne. Inwidos undersøgelse viser nemlig, at hele 35 procent ønsker sig mere plads, og det øger efterspørgslen på pladsbesparende møbler og løsninger. Det kan eksempelvis være en sofa og seng i én, flytbare vægge, et spisebord, der kan klappes sammen, eller store foldedøre, som let kan foldes sammen ligesom en harmonika og således skabe mere plads ved at bryde skellet mellem inde og ude.

3. Fokus på miljørigtighed

Teknologi har de seneste år for alvor fundet vejen til de danske hjem, men nu retter fokus sig mod en helhedstænkning, hvor teknologi ikke blot skal forsimple hverdagen, men også være miljørigtig. Det gælder især i forhold til energirenovering, hvor Inwidos undersøgelse viser, at fire ud af 10 har energieffektiviseret boligen med fokus på miljøet, og flere planlægger at følge samme eksempel i fremtiden.

Nye vinduer til hjemmet skal således ikke kun spare på varmeregningen, men også være lavet af miljørigtige materialer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

4. Hygge som omdrejningspunkt

Hjemlig hygge vil vi i den kommende tid også se endnu mere til i de danske boliger. Undersøgelsen viser nemlig, at hele 60 procent af danskerne finder det værdifuldt, hvis deres hjem bliver indrettet mere hyggeligt. Det gælder eksempelvis levende stearinlys, ild i pejsen og store, varme tæpper til sofaen.

5. Mere bliver automatiseret

Ikke alene kan vi styre hjemmets løsninger fra mobilen, men mange af dem vil også blive automatiske og således fungere uden instrukser fra boligejeren. Det kender vi allerede fra persienner og markiser, der går op og ned af sig selv, da en sensor registrerer, hvornår solen står mod ruden.

6. Lys med fokus på helbred

I år 2020 forventer man, at depression vil være den andenstørste årsag til dødelig efter hjertekarsygdomme, og derfor vil vi i højere grad tænke i forebyggende løsninger. Undersøgelsen viser, at hele 52 procent har brug for mere lys i vintermånederne for at undgå at føle sig nedtrykte. Derfor vil mange installere store vinduespartier og indendørs lys som eksempelvis Philips EnergyUp, der bidrager til at give energi i hverdagen.

Inwidos undersøgelse viser desuden, at flere vil gøre brug af digitale serviceløsninger i fremtiden. Hele 23 procent angiver, at de er villige til at betale for services, der sparer dem tid i hverdagen.