Abonnementsartikel

Efter en produktionspause af et tons minigravere med joystick - og adskillige henvendelser fra blandt andre den danske importør Erenfred Pedersen A/S - har Kobelco genoptaget produktionen - dette til stor glæde for den danske entreprenør.

- Trods de kompakte ydermål kan Kobelco SK10SR-2 virkelig arbejde. Når man kombinerer dette med Kobelcos bløde og uhyre præcise hydraulik, er det ganske klart, hvorfor denne minigravers tilbagevending er modtaget så godt på markedet, siger maskinkonsulent Niels Nørding, Erenfred Pedersen A/S

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ingen smalle steder

Med mulighed for at justere sine larvebånd til kun at give en samlet bredde på 750 mm kan minigraveren passere meget smalle steder. Og med en driftsvægt på kun 1.065 kilo og swing-boom arm, der muliggør gravning langs vægge, er minigraveren ideel til at arbejde i de områder, hvor pladsen er trang.

Trods dens meget kompakte størrelse har minigraveren stadig god benplads, hvilket sikrer en komfortabel førerposition. Minigraverens hydrauliske styresystem er nemt at betjene og finjustere. Dertil giver minigraveren mulighed for justering af kontrolventilerne for at sikre præcis og jævn føring selv med tung belastning, mens joystickene sikrer en let og komfortabel betjening.

Let tilgængelig

I dag skal flere og flere minigravere kunne arbejde under vidt forskellige forhold af personer med ligeså forskellige færdigheder. Dette betyder, at nutidens entreprenører kræver maskiner, der er lette at bruge, samtidig med at effektiviteten og produktiviteten skal opretholdes med den højest mulige grad af pålidelighed og sikkerhed.

Disse krav imødekommer Kobelco gravemaskinerne, herunder også minigraveren SK10SR-2, lyder det fra producenten i en pressemeddelelse..