900 økologer og økologiinteresserede er lige nu samlet på Økologikongres i Kolding, hvor temaet bæredygtighed, nyeste viden og forskning diskuteres. LMO bidrager med flere spændende indlæg, og herunder også et tema om hestebønner, som flere og flere vælger at gøre brug af:
- Vi oplever i højere grad en stor efterspørgsel på hestebønner, som har vist sig at være en væsentlig proteinkilde. Vi ser en stort potentiale i økologisk hestebønne dyrkning, og tror på at der også vil komme endnu mere fokus på hestebønnerne fremover", siger Peter Mejnertsen, der er økologichef i LMO.
Stigende interesse for protein
Interessen for dansk produceret protein er stigende, og landbrugserhvervet efterspørger i højere grad mulighederne for GMO-frit foder, lokal produktion af foder, hensyn til miljø og klima og bedre husdyrsundhed.
Ifølge Seges afspejles interessen for at dyrke proteinafgrøder i det økologisk dyrkede areal. Det dyrkede areal med økologiske hestebønner er i perioden fra 2011 til 2014 femdoblet, og udviklingen ser ud til at fortsætte.
- Afskallet havre og toastede hestebønner er godt på vej at blive det "nye sort" for den økologiske landmand. Og det er klart at jo mere oplysning og fokus vi kan få omkring hestebønner, jo mere naturligt vil det også blive at bruge hestebønner i det økologiske landbrug. Vi vil gerne "råbe" landmændene op, for at fortælle om hestebønnernes mange muligheder", fortæller økologichef Peter Mejnertsen fra LMO
Erstatter sojakage
Ifølge Seges er hestebønner ved at få en renæssance i foderrationen hos økologiske husdyr. Hestebønner er tidligere blevet sammenlignet med ærter, men på grund af et højere proteinindhold kan hestebønner bedre erstatte en del af den sojakage, der importeres:
- Ved almindelig tørring fås et foder, hvor proteinet har en høj opløselighed - det vil sige det nedbrydes hurtigt i fordøjelseskanalen. Det er en fordel for de en-mavede dyr, som kan udnytte proteinet fint på denne måde. For drøvtyggere er det oftest anderledes, her ønsker vi ikke alt proteinet nedbrudt i vommen, før det kan optages og udnyttes af koen. Mangler der stivelse og PBV i rationen til malkekøerne er tørrede hestebønner en god kilde, siger Kirstine Flintholm Jørgensen, der er økologirådgiver i LMO.
Planlæg din høst
Økologirågiveren peger på, at hestebønner ofte vil skulle tørres ved høst. Udover traditionel tørring kan toastning, crimpning eller konservering med propionsyre være mulige løsninger til at få hestebønnerne lagerfaste. Ifølge Kirstine Flintholm Jørgensen er det dog vigtigt, at man planlægger høste og anvendelse af hestebønnerne i god tid:
- Flere dyrker hestebønner i år og der er endnu et godt stykke tid til høst, så der er god tid til og planlægge høst og anvendelse af hestebønnerne. Det er store frø og de kræver tørt vejr over en lang periode før de er lagerfaste med 14 - 15 procent vand. Det er som regel vanskeligt at opnå og de fleste år vil det være nødvendigt at tørre bønnerne ved høst. Når planten er moden høstes den inden den får yderligere vand og frøene må så gøres lagerfaste på anden vis. Der er forskellige muligheder til at gøre hestebønnerne lagerfaste, men det påvirker foderkvaliteten forskelligt og skal passe til de dyr, som de skal anvendes til, siger hun.
