Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Den rødtoppede fuglekonge buldrer frem i Danmark

Af Fritidsmarkedet -

  • 97853_1.jpg
  • 97853_2.jpg

Del artiklen:

Den fine rødtoppede fuglekonge breder sig med stor hast i Danmark, og nu er en ringmærket fugl for første gang genfundet i udlandet.

Den er en let, lille sag ? men til gengæld er forekomsten af den 5-7 gram tunge rødtoppede fuglekonge steget kraftigt i antal de senere år her i landet. 1.058 rødtoppede fuglekonger er blevet ringmærket frem til og med 2016, og nu er den for første gang genfundet i udlandet. Det skete den 4. november ved byen Surhuizum i det nordlige Holland, 291 km fra Blåvand i syd-sydvestlig retning ? hvor den var ringmærket 14 dage forinden.

Med sine 9 cm og 5-7 gram er den rødtoppede fuglekonge sammen med den almindelige fuglekonge Europas mindste fugl. Den yngler udelukkende i Europa, og Danmark udgør nordgrænsen for udbredelsesområdet. I Danmark ses flest rødtoppede fuglekonger i træktiden i marts-april samt i september-oktober. Landets første sikre ynglefund blev gjort i 1961 i Kongelunden på Amager

Langt hovedparten af vores viden om fuglenes trækruter stammer fra ringmærkning. Danske jægere og naturfolk kan hjælpe forskningen ved at indsende oplysninger om fund af ringmærkede fugle til Statens Naturhistoriske Museum. Hvert eneste genfund af en ringmærket fugl giver værdifuld viden om de enkelte arters trækruter, vinterkvarter, yngleområder, levealder m.v. Ringmærkning af fugle i Danmark finansieres af Miljøstyrelsen og Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet.

Læsernes egne billeder

Deltag i konkurrencen med fine præmier her
Konkurrence billede

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame