Abonnementsartikel

Uanset hvor skiferien går hen, skal du være opmærksom på, hvor forskellige kravene til sikkerhedsudstyr er i Europa. Teknisk chef fra Bridgestone, Jesper Sørensen, klæder dig på til vinterkørsel til de mest populære skiferiedestinationer.

Sverige og Norge

I Norge er det er et krav, at bilen har et tilstrækkeligt vejgreb. Vinterdæk og snekæder er derfor nødvendige, når der er sne eller is på vejen. Det er tilladt at køre med pigdæk inden for perioden fra den 1. november og til efter påske ? vær opmærksom på, at visse kommuner har indført en afgift for køretøjer, der kører med pigdæk.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Vinterdæk er lovpligtige i Sverige fra den 1. december til den 31. marts, hvis vejene er våde, det er frostgrader, og der ligger sne eller is på vejen. Dine dæk skal være godkendt til vinterkørsel - se listen over godkendte dæk til vinterkørsel i Sverige her.

Andet obligatorisk vinterudstyr i Norge og Sverige er advarselstrekant, vintersprinklervæske, reb, startkabler og sikkerhedsvest.

Alperne

I Østrig er vinterdæk lovpligtige fra den 1. november til den 15. april. Det er ikke nødvendigt i Frankrig og Schweiz, men på de schweiziske veje risikerer du en bøde, hvis du sinker trafikken og ikke har monteret vinterdæk.

Snekæder er obligatoriske i alle tre lande, hvis der er skiltet med det. Skiltningen kan være midlertidig, så du kan altid risikere at få brug for snekæderne.

- Jeg anbefaler, at du medbringer snekæder, når du skal køre i snedækket terræn. Det er selvfølgelig en ekstraomkostning, men det er en eventuel bøde også. Glem ikke, at det er for jeres egen sikkerheds skyld, siger Jesper Sørensen, og tilføjer, at snekæder kan lejes hos forhandlere af biludstyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Østrig

I Østrig er det førerens ansvar, at bilen har det nødvendige vinterudstyr.

Så husk at tjekke om det krævede vinterudstyr er med, hvis du lejer bil. Obligatorisk vinterudstyr er advarselstrekant, nødhjælpskasse og sikkerhedsvest til føreren.

Se andre lovkrav til sikkerhedsudstyr i populære ferielande på infografikken. (Billede)