Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Fremgang for dansk turisme

Af boa -

Del artiklen:

Der kommer flere turister til Danmark, turisterne lægger flere penge og skaber flere jobs. Det viser en ny statusanalyse af turismens udvikling.

For tredje år i træk har dansk turisme i 2016 sat rekord. Der blev i 2016 registreret 51,5 millioner overnatninger i Danmark - 4,7 procent flere end året før, og dermed det højeste antal overnatninger nogensinde.

Denne gang er det særligt de udenlandske turisters overnatninger, der trækker væksten, og med 26,1 millioner udenlandske overnatninger, har 2016 det højeste antal udenlandske overnatninger siden 1997. Samtidig går det dog også rigtig godt for en række af vores nærmeste konkurrenter.

- Det er dejligt at se, at dansk turisme fortsætter sin fremgang, men vi ser også flere af vores nærmeste konkurrenter formår at trække rigtig mange udenlandske turister til sig. Hvis ikke Danmark skal blive efterladt på perronen når væksttoget kører, så skal dansk turisme have styrket vilkårene for at konkurrere om de internationale turister, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen.

Ifølge den seneste statusanalyse havde turismen i Danmark en omsætning på 97,5 mia. kr. i 2015, hvilket er en fremgang på 2,5 mia. kr. siden 2014.

Udenlandske overnatninger

Udenlandske turister stod for 51 procent af det samlede antal overnatninger i 2016.

Antallet af udenlandske overnatninger i Danmark steg samlet set med 5,5 procent fra 2015 til 2016. Antallet af overnatninger foretaget af udenlandske turister fra Europa steg med 5,2 procent, og antallet af overnatninger foretaget af udenlandske turister fra lande udenfor Europa steg med 9,1 procent Danmark har samlet set flere udenlandske overnatninger end Norge og Sverige tilsammen.

Tyske turister stod for 57 procent af alle udenlandske overnatninger i Danmark i 2016.

Turismeformer

Kyst- og naturturismen er med 32 millioner overnatninger - svarende til 72 procent af alle overnatninger i 2016 - det største forretningsområde i dansk turisme. Antallet af overnatninger inden for kyst- og naturturismen er steget med 7 procent fra 2008 til 2016.

Storbyturismen (7,4 millioner overnatninger) og erhvervs- og mødeturismen (7,1 millioner overnatninger) står hver for 14 procent af overnatningerne i 2016. Antallet af overnatninger inden for storbyturismen er steget med 85 procent fra 2008 til 2016, mens antallet af overnatninger inden for erhvervs- og mødeturismen er steget med 15 procent i samme periode.

Kyst- og naturturismen tegner sig for 47 procent (45,3 mia. kr.) af den samlede turismeomsætning. Erhvervs- og mødeturismen står for 28 procent af omsætningen (27,4 mia. kr.). Og storbyturismen står for 25 procent af omsætningen (24,8 mia. kr.).

Regionale tal

Med 31 procent af de 51,5 millioner overnatninger i 2016 er Region Syddanmark den største turismeregion målt på antal overnatninger. Herefter følger Region Hovedstaden med 24 procent, Region Midtjylland med 21 procent, Region Nordjylland med 15 procent og Region Sjælland med 9 procent af overnatningerne.

Med en turismeomsætning på 39,9 mia. kr. stod Region Hovedstaden for 41 procent af den samlede turismeomsætning i 2015. Region Syddanmark stod for 20 procent af omsætningen (19,3 mia. kr.), Region Midtjylland stod for 17 procent af omsætningen (16,8 mia. kr.), Region Nordjylland stod for 11 procent af omsætningen (11,1 mia. kr.) og Region Sjælland stod for 11 procent af omsætningen (10,3 mia. kr.).

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame