Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Solsorten har det svært i sneen

Af boa -

  • 98465_1

Del artiklen:

Når sneen falder, dækker den solsortens spisekamre, og det bliver derfor en del sværere for den at finde føde i vintermånederne.

Vinteren har meldt sin ankomst, og det kan få stor betydning for havens fugle. Sneen lægger sig som en dyne over solsortens spisekamre, og det bliver derfor en del sværere for den at finde føde i den kommende tid. Haveejere kan dog gøre deres til, at solsorten får det lidt lettere, ved at lægge æbler ud i haven.

- Har man nogle runkne æbler, kan man lægge dem ud til fuglene i stedet for at smide dem ud. Nogle få æbler kan lige nu gøre en stor forskel for solsorten, siger Michael Carlsen, biolog i Dyrenes Beskyttelse.

Han tilføjer, at det er vigtigt at tænke over fordelingen af æblerne. Solsorten er nemlig aggressiv overfor andre fugle og vil forsøge at reservere alle æblerne til sig selv, hvis de ligger tæt. Fordel derfor æblerne med nogle meters afstand, så én solsort ikke kan erobre en hel bunke æbler til sig selv.

Når der ligger æbler i haven, så vil der formentlig også komme andre drosler til. Drosler er den slægt af fugle, som også solsorten tilhører. Man vil kunne opleve at både sjagger og vindrosler kommer for at nyde godt af æblerne. Ved at sprede æblerne med nok afstand opnår man både mad til flere solsorte og en større variation af fuglearter i sin have.

Skrab sneen væk

Solsortens naturlige diæt af insekter, snegle og orme, der lever under nedfaldne blade og kvas forsvinder for solsorten, når sneen falder. Derfor kan du også hjælpe den gennem snedagene ved at skrabe sneen væk fra de steder i haven, hvor blade og kvas har dannet levested for insekter.

- Når der alligevel skal skrabes sne, så kan solsorten hjælpes i sammen omgang, fordi man også lige kan skrabe sneen væk fra de hjørner af haven, hvor bladene ligger, så solsorten kan komme til de snegle og orme, der gemmer sig dér, siger Michael Carlsen.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame