Abonnementsartikel

Der er formentlig mange, der ser frem til, at Folketinget behandler et lovforslag, der skal give danskerne bedre mulighed for at etablere kystbeskyttelse pr. 1. februar.

I kystnationen Danmark med næsten 9000 km kystlinje er problematikken nemlig særdeles relevant, og frygten for oversvømmelser fylder meget hos danskerne, viser en repræsentativ spørgeundersøgelse fra YouGov og ejendomsmæglerkæden Home blandt 2.000 danskere.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Hver niende af os - 11 procent - frygter, at der sker oversvømmelser i vores nuværende bolig - heraf har knap hver 25. - 4 procent - allerede haft vand i boligen.

Boligvalg påvirkes

Billeder af oversvømmede huse og arealer efter stormflod og svulmende kloakker er sandsynligvis en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor 8 ud 10 danskere - 80 procent - i spørgeundersøgelsen svarer, at risikoen for oversvømmelse vil påvirke deres boligvalg, hvis de skulle søge eller købe en anden bolig.

- De mange indslag i tv om boligejere med oversvømmede bolig er nok årsagen til bekymringen, og ikke mindst omtalen af, at det bliver værre i fremtiden. Det er et væsentligt parameter, når så mange danskere lader sig påvirke af oversvømmelser, og det er godt, at der fra politisk side er fokus på at løse problemerne, der kan have store økonomiske konsekvenser for boligejerne, siger Mads Ellegaard, relationschef i Home, og fremhæver, at vandet fra kloakker er et mindst ligeså stort problem

- Det kan blive meget dyrt for den enkelte boligejer, hvis ikke der gøres noget - og det kan være dyrt at gøre noget ved problemet. Hvem der i sidste ende skal betale regningen for de forebyggende tilbage, er også en vigtig diskussion.

Sjællænderne er mest opmærksomme på oversvømmelser ved boligkøb. Her svarer 59 procent, at de '" høj grad" eller "meget høj grad" er opmærksomme på risikoen for oversvømmelse ved valg af bolig. Hovedstaden følger tæt efter med 58 procent.