Fredag den 26. januar 2018 træder den nye brændeovnsbekendtgørelse i kraft. Som noget nyt er der kommet særlige regler for reguleringen af luftemissioner fra halmfyr, visse historiske ovne er blevet undtaget og fra 1. januar 2019 må petroleumskoks ikke længere anvendes i private ovne eller kedler.
Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW hedder i daglig tale "brændeovnsbekendtgørelsen". Fyringsanlæg kan for eksempel være brændeovne, brændekedler, pillefyr og halmfyr, og luftemissionerne fra nye fyringsanlæg har siden 2008 været reguleret af bekendtgørelsen.
Prøvningsattest
Når et fyringsanlæg installeres, skal det dokumenteres, at anlægget lever op til emissionsgrænseværdierne. Dokumentationen sker i form af en prøvningsattest, som viser om grænseværdierne er overholdt.
Fra januar 2019 må der ikke længere anvendes petroleumskoks til opvarmning af private husholdninger. Petroleumskoks (eller petrokoks eller petcoke) er et restprodukt fra olieraffinaderierne, hvor en stor del af forureningerne i råolien er opkoncentreret. Det gælder eksempelvis svovl, nikkel og vanadium. Asken fra petroleumskoks indeholder 6-7 procent nikkel og skal derfor behandles som farligt affald, som ikke må smides ud med det almindelige husholdningsaffald. Håndtering af asken kan medføre en kraftig eksponering for nikkel, hvilket især er problematisk for personer med nikkelallergi.
Regler for halmfyr
Halmfyr i byzone er omfattet af de samme krav som brændekedler. Det vil i praksis sige, at halmfyr i byzone kun kan installeres, hvis der samtidig etableres rensning.
Halmfyr i landzone skal ligesom brændekedler have en prøvningsattest, når de installeres. Indtil 1. oktober 2018 er halmfyr i landzone dog undtaget grænseværdierne. Fra 1. oktober 2018 skal halmfyrene overholde grænseværdierne for CO (kulmonoxid) og OGC (organiske gasformige forbindelser), men er undtaget fra støvgrænseværdierne til og med 31. december 2021.
For at forebygge eventuelle nabogener er der ved installation af nye halmfyr i landzone indført supplerende krav om henholdsvis iltstyring, der er med til at sikre en god forbrænding, samt gennemførelse af en såkaldt OML-beregning, hvis halmfyret ønskes etableret inden for relativ tæt afstand til nærmeste nabo. OML-beregningen skal sikre etablering af en tilstrækkelig høj skorsten og dermed forebygge røggener hos naboer. Medmindre der er etableret andre renseforanstaltninger for partikler, skal de største nye halmfyr over 500 kW desuden have installeret en cyklon, der fanger de største, grove partikler.
Regler om aftrækshøjde
Reglerne om aftrækshøjde (højde på skorsten over tagflade og tagryg) er ændret. For flade eller næsten flade tage med en taghældning på 0o - 5o gælder det, at skorstenen skal udmunde mindst en meter over tagfladen.
Brændekomfurer, der opbygges i den pågældende ejendom, og historiske rumopvarmere fra før 1920 undtages fra dele af bekendtgørelsen, sådan at denne type fyringsanlæg kan installeres, uden at der foreligger en prøvningsattest. Undtagelsen er indføjet, for at fyringsanlæg af denne type, der for eksempel er af kulturhistorisk interesse m.v., kan bevares og installeres, hvis anlægget restaureres og opbygges på den pågældende ejendom af en ovnsætter, med henblik på at opnå en relativ god forbrænding. Denne type anlæg samt masseovne og kakkelovne skal fremover have en såkaldt installationsattest.
