Abonnementsartikel

Så er det godt nyt for UTV-entusiasterne herhjemme. Den amerikanske producent Textrons overtagelse af Arctic Cat betyder nemlig, at der nu dukker en håndfuld nye UTV'er op på det danske marked.

Forvirret? Det er der ingen grund til. Baggrunden er nemlig, at det herhjemme er ProATV i Sæby, der står for importen af Arctic Cat og dermed også fremover har importen af udvalgte modeller fra Textron. Det nye samarbejde medfører, at der blandt de UTV-modeller, der dukker op til forår/sommer, er en rigtig spændende UTV-maskine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er tale om en el-drevet 4-personers 4X4 UTV, og den kommer i to versioner: henholdsvis Textron Prowler EV og Textron Prowler EV IS. Den afgørende forskel på de to maskiner er, at IS-versionen kommer med uafhængig affjedring på alle hjul både for og bag.

Ekstra stor batterikraft

Begge Textron Prowlere er udstyret med AC 72V-motorer med i alt 38 hk, og dermed ryger de begge helt til top, når det handler om kræfter og rækkevidde. Bag de 72 V ligger seks højtydende 12 V-batterier, der forsyner både elmotorerne på både for- og bagaksel med kraft.

- Vi har store forventninger til de nye modeller. Rent prismæssigt matcher de det marked, vi er på, og batteripakken er helt oppe på 72 V, hvor mange andre på markedet har 48 V, siger Chris Brøcher, ProATV.

- Og så er det en 4X4, hvilket betyder, at den sagtens kan klare selv udfordrende terræner.

Fleksibel maskine

Selv om de nye UTV'er egner sig fint til en lang række arbejdsområder, ikke mindst hvor man sætter pris på den støjfri og miljøpositive kørsel, så er jagt et af de områder, producenten selv fremhæver, fordi den eldrevne maskine i forhold til larmede diesel-maskiner er i stand til at komme meget tættere på byttet. Og så fås begge modeller i camouflage-farve.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tophastigheden på Texton prowler EV er 40 kilometer i timen, men kører man i Max Range Mode, som er den økonomiske kørsel, er tophastigheden 26 kilometer i timen.