Abonnementsartikel

Fra 2018 nedsætter Landbrugsstyrelsen stikprøvekontrollen fra ti til fem procent. Samtidig vil fem procent af den årlige økologikontrol foregå som et uanmeldt kontrolbesøg. Samlet set vil det betyde færre kontroller for økologiske bedrifter, meddeler styrelsen i en pressemeddelelse.

Cirka 180 bedrifter vil i 2018 få et årligt, uanmeldt kontrolbesøg. Bedrifterne udtrækkes tilfældigt blandt alle økologiske bedrifter, og de uanmeldte kontrolbesøg vil foregå fuldstændig som den sædvanlige, årlige kontrol. Den eneste forskel er, at den ikke vil være varslet på forhånd.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Opdelt kontrol

Landbrugsstyrelsen skriver i pressemeddelelsen, at de er bevidste om, at det kan være vanskeligt for de berørte landmænd at have det meget omfattende bilagsmateriale klar til kontrollen uden det forudgående varsel. Derfor vil man i nogle tilfælde, når det er nødvendigt, dele kontrollen op, så landmanden får tid til at fremskaffe det relevante materiale.

Formålet med de uanmeldte årlige kontroller er at samle data ind og få et repræsentativt billede af den generelle regelefterlevelse på økologiske bedrifter. Med disse data kan styrelsen målrette vejledningsindsatsen og kontrolbesøgene efter hvor og hvornår, der er størst behov.

Resultaterne vil ifølge Landbrugsstyrelsen også kunne danne grundlag for løbende at justere kontrolbesøgene, så man kontrollerer præcis den mængde, man skal, hverken mere eller mindre.