Abonnementsartikel

Hårdt, men sjovt. Sådan lyder meldingen fra søskendeparret Ida og Emil Nagel på 11 og 12 år, der sammen med deres far har tilbagelagt de 10 bedste mountainbikeruter i statens skove og naturområder - også kendt som de 10 spir. Ruter der sammenlagt bugter sig over 250 km fra Svinkløv Klitplantage i nord til Klinteskoven på Møn i syd.

Dermed har de alle tre fået en velfortjent plads i Naturstyrelsens Hall of Fame - en liste af folk, der har gennemført alle 10 spir.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Begyndte i Svinkløv Plantage

Det begyndte med en mountainbiketur i Svinkløv Plantages storslåede klitlandskab i foråret 2017, da familien Nagel var i sommerhus i området, og så tog tingene fart.

- Jeg skulle holde en uges ferie med begge børn sidste sommer, og vi blev hurtigt enige om, at vi kunne bruge de 10 spir som guide til at komme rundt i landet på mountainbike. Vi havde ikke travlt, vi tog et spor ad gangen, og jeg bookede shelters via Udinaturen hjemmefra. Vi nød også godt af, at der var toiletter og vand tæt på sporene. Faktisk kostede turen os kun maden, benzinen og broafgiften. I den smukke natur i Slotved Klitplantage fik vi oven i købet en hel pose kantareller af nogle flinke mennesker, vi mødte på vores vej, siger Claus Nagel, der er far til Ida og Emil.

Mange glade timer

Familien begyndte turen i Jylland og tog sporene på Sjælland i løbet af efteråret. De sluttede af i Alminingen på Bornholm i juleferien, hvor vejret viste sig fra dets våde side på et underlag af knust granit og klipper.

- Vi har fået mange glade timer sammen i al slags vejr, og børnene har prøvet nogle grænser af. Selvfølgelig har vi nogle gange været trætte, og det har så skabt et par konflikter, men vores erfaring er, at det altid kan cykles væk. Nu har vi altid mountainbikes med, når vi tager på ferie. Og mor er også kommet med på vognen, siger Claus Nagel.

Det sjoveste - og det hårdeste

Man er sammen på en anden måde. Det er hårdt, men også meget sjovt, og fantastisk at være ude i naturen 24/7. Svinkløv plantage, Silkeborg Nord skov og Hareskoven var de bedste spor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det hårdeste var Klosterheden Klitplantage, men også meget smukt. Vi så dådyr og en bæverdæmning, fortæller Ida Nagel, 11 år.

Emil Nagel, 12 år:

- Det bedste er naturen og fællesskabet. Det var rigtig sjovt i Silkeborg - der har vi været to gange. Det hårdeste er rødderne i Bidstrup skovene og bakkerne i Rold Skov.