20 landmænd bliver pionerer inden for præcisionslandbrug og får som de første færre miljøkrav, fordi de bruger data og ny teknologi til at gøde efter. Landmændene skal nemlig være med til at udvikle og forme fremtidens miljøregulering og måde at drive landbrug på til gavn for miljøet og landmandens bundlinje.
- Vi er utrolig glade for den store interesse, som erhvervet har vist for denne nye måde at finde løsninger på. Det er banebrydende for os at invitere erhvervet helt ind i maskinrummet og hjælpe os med at udvikle fremtidens miljøregulering. Det er helt sikkert en arbejdsmetode, vi som styrelse vil arbejde meget mere ud fra i fremtiden, siger vicedirektør i Landbrugsstyrelsen Jacob Nielsen.
47 landmænd var interesseret
I alt har 47 landmænd søgt om at være med i Landbrugsstyrelsens pilotprojektordning. Styrelsen har udvalgt de 20 bedrifter ud fra kriterier, der var fastsat på forhånd. Det drejer sig blandt andet om andelen af arealer med korn og raps, og om landmændene har ny teknologi til rådighed. Derudover har styrelsen også sigtet efter, at bedrifterne skal være spredt ud over hele landet.
Bedrifternes størrelse varierer fra 100 hektar til 2.000 hektar, og de beskæftiger sig med svine-, kvægproduktion samt planteavl.
Læring og en bedre bundlinje
Kasper Thing er en af de 20 landmænd, som deltager i pilotprojektordningen. Han bor i Klokkerholm i Nordjylland og har slagtesvin og 210 hektar med planteavl.
- Jeg vil gerne blive klogere på præcisionslandbrug i praksis og ser det som en mulighed for at få læring til egen bedrift og få en bedre bundlinje ved at optimere min markdrift. Samtidig er jeg glad for at få mulighed for at vise, hvad vi som landmænd kan bidrage med af miljømæssige virkemidler, siger Kasper Thing.
Målrettet regulering
Nu skal de 20 præcisionspiloter i gang med at fastlægge kvælstofbehovet for hver enkelt mark og lægge en detaljeret gødningsplan. Den skal de bruge for at kunne udbringe den præcise mængde gødning, som afgrøderne har behov for. Hverken mere eller mindre.
Det gavner miljøet, at markerne ikke får mere gødning, end afgrøderne kan optage, og landmanden skal ikke bruge penge på unødvendig gødning.
Pilotprojektordningen kører over en toårig periode, hvorefter Landbrugsstyrelsen vil evaluere på projektet og forhåbentlig kunne bruge erfaringerne i den målrettede regulering.
