Abonnementsartikel

Bag Putte gemmer sig en Nilfisk-Egholm City Ranger 2250, og bag Mæ gemmer sig Jørn Andersen, der siden 2002 har skabt både smil og glæde i Juelsmindes gader, når Putte og Mæ klipper græsset i byens grønne områder, fejrer gaderne eller skovler sne i gågaden.

- Jeg nyder mit arbejde ude i den friske luft hver eneste dag. Det betyder meget og er en stor tilfredsstillelse for mig, at byen, de grønne områder og gaderne er pæne og rene. Jeg føler, at jeg sammen med resten af teamet er med til at gøre en forskel for byen, så den tager sig pænt ud for os, der bor her og for de mange turister, der besøger vores smukke by hvert eneste år, siger Jørn Andersen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Drømmejobbet

Med en dåbsattest fra 1947 kunne den i dag 71-årige østjyde trække stikket ud, læne sig tilbage og nyde livet. Men Jørn Andersen er ikke som de fleste, og han kan ikke forestille sig at stoppe lige med det samme.

- Jeg tager ét år ad gangen, men jeg har aldrig haft det så godt, som jeg har nu. Det er virkelig et ønskejob, og jeg nyder mit arbejde og samværet med mine kolleger, hvor der er plads til at gasse hinanden, fortæller Jørn Andersen og forklarer at Putte og Mæ er blevet kendt i bybilledet.

- Ungerne synes den er skæg og vinker til os. Jeg husker altid at vinke tilbage, og så får den selvfølgelig fuld gas med alle blink og katastrofelys. Det synes børnene er sjovt, griner Jørn Andersen.

Mere end 500 timer om året

Jørn Andersen kører årligt mere end 500 timer i Putte og Mæ, og kort før jul tog kollegerne fusen på ham, da der pludselig stod en spritny Nilfisk-Egholm City Ranger 2250 klar i Materialegården.

- Det overraskede mig, og jeg synes, det er sjovt, at Vemas leverer min maskine med navnet Putte og Mæ. Navnet stammer fra min første campingvogn, som jeg kaldte for Putte, fordi min kone ikke ville have, at den hed Ulla som hende, siger Jørn Andersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Derfor kom den til at hedde Putte, og det har forfulgt mig lige siden i en sådan grad, at der for eksempel heller ikke stå Jørn på mine arbejdssedler. Der står selvfølgelig Putte og Mæ.

Nummer otte i rækken

Den nye Putte og Mæ er den ottende i rækken af maskiner, som Vemas har leveret til Materialegården i Klakring lige uden for Juelsminde, og salgschef David Jepsen er stolt af det langvarige samarbejde.

- Det er altid dejligt, når kunderne gang på gang vender tilbage. Det viser, at vi har de rigtige produkter og yder en god service, siger salgschefen, der er imponeret af Jørn Andersens ukuelige arbejdsindsats.

- Folk som Jørn og hans kolleger gør en kæmpe forskel, og uden dem vil de grønne områder og gaderne i vores byer hurtigt forfalde og gro til. De rigtige maskiner er en forudsætning for, at de kan løse deres opgaver godt og effektivt, og med den nye Nilfisk-Egholm City Ranger 2250 er Jørn klædt godt på, siger David Jepsen.

Reducerer omkostninger

Den kompakte City Ranger 2250 klarer grøn vedligeholdelse, feje/sugeopgaver og snerydning - og den kan sågar anvendes til gadevask takket være den valgfri højtryksrenser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med det komplette program af redskaber får man løst alle opgaver uanset årstid. Fejning/sugning forår og efterår, græsklipning og kantskæring om sommeren, snerydning og salt- og grusspredning om vinteren, siger David Jepsen.

City Ranger 2250 har minimal støj i den opvarmede førerkabine, og ny teknologi forlænger ifølge David Jepsen maskinens levetid og reducerer driftsomkostningerne.