Abonnementsartikel

En af de højeste udmærkelser, en hingst kan opnå i Dansk Varmblod, er titlen som Årets Hingst. I år går denne prestigefyldte titel velfortjent til 12-årige Fürstenball

Talsmand for avlsledelsen, Claus Hansen, præsenterede Årets Hingst med ordene:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han er stadig en af de mest benyttede hingste i Europa. Han er enorm typefast, har et overlegent interiør samt fremragende grundgangarter. Egenskaber han med stor sikkerhed giver videre til sit afkom. Han markerer sig verden over som en rigtig stempelhingst, der med stor genkendelighed sætter et iøjnefaldende kvalitetsmærke på alle sine afkom. Der er ingen tvivl om, at han er en af de hingste, der altid har haft og altid vil have avlernes opmærksomhed og interesse.

Han er indtil videre far til mere end 400 afkom alene i Danmark og han var overlegen vinder af 70 dages materialprøven i Schlieckau i 2009 med et samlet dressurbetonet resultat på 155 point. Han har vundet det tyske bundeschampionat i Warendorf i 2011 og han er på nuværende tidspunkt far til mere end 60 kårede sønner samt et utal af højt præmierede døtre på europæisk niveau. I 2017 blev han elitehingst i Dansk Varmblod. Desuden har han gennem flere år befundet sig i den absolutte top af såvel det danske som det tyske dressurindeks.

Ikke fysisk til stede

Årets hingst er avlsmatadoren og Elitehingsten Fürstenball e. Fürst Heinrich/Donnerhall (opdr. Georg Sieverding). Han er ejet af HP Horses v/Lone Bøgh Henriksen samt Hengsthaltung Schockemühle v/Paul Schockemühle.

Desværre er det ikke muligt at have Fürstenball fysisk til stede i Herning i år, men publikum kunne nyde en kort video om Fürstenball på storskærmen.

Som det synlige bevis for titlen Årets Hingst 2018 overrakte Dansk Varmblods formand Jan Pedersen statuetten, der er skænket af forbundet tidligere formand Peder Hostrup Pedersen, sammen med et unikt billede af hingsten, malet af Thomas Bach Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg håber, at alle med tilknytning til Fürstenball vil glædes over statuettens ubetingede symbol for præstationen, sluttede Claus Hansen.