Abonnementsartikel

Zhaplin Langholt e. Zonik/ Stedinger. (opdr. Ole Magnus Jensen og Bente Graasbøll), der er ejet af Helgstrand Dressage A/S og redet af Andreas Helgstrand, vandt sikkert og komfortabelt Blue Hors Unghestechampionat med 962 point.

- Vi er simpelthen så glade, lyder det fra avlerparret Ole Magnus Jensen og Bente Graasbøll. Vi havde slet ikke set det komme. Det her er jo "once in a lifetime", så derfor drikker vi også champagne og fester, siger Bente Graasbøll. Den samme glæde præger også ejer og rytter Andreas Helgstrand, som egentlig havde Zhaplin til salg i USA, men så valgte at tage hesten hjem til unghestechampionatet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Alle mine heste er jo til salg, men Zhaplin beholder jeg for at se, hvordan han udvikler sig, siger han.

Sikker sejr

Hele vejen gennem unghestechampionatet har det været været Zhaplin, der iførte sig den gule førertrøje. Allerede fra første ridt høstede han de højeste gangartskarakterer karakterer fra de to dressurdommere, og begejstringen blev ikke mindre, da han dagen efter gik FEI's unghesteprogram.

Sidst men ikke mindst så cementerede den svenske testrytter, Patrik Kittel, Zhaplins overlegenhed, da han red hesten med bemærkninger som "Amazing" og "Perfect".

Jeg beholder Zhaplin

Der er ingen tvivl om, at det som avler er meget stort, når ens hest vinder et unghestechampionat.

- Vi har set Zhaplin komme til verden, så det betyder ubeskriveligt meget for os, at han i dag vinder unghestechampionatet. Vi er meget stolte af ham, og vi håber meget, at han bliver hos Andreas, da vi tror, at han kan komme rigtig langt på Zhaplin, siger Bente Bente Graasbøll.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med denne sejr har Andreas Helgstrand pillet salgskiltet af Zhaplin, og det er nu erstattet med planer om deltagelse i ungheste-VM.

- Det er en komplet hest med tre gode gangarter, den er flot og har power. Jeg havde håbet på det her, for jeg vidste godt, at han er virkelig god. Så nu ser vi, hvor langt han kan komme, siger han.

Unghestechampionatet gladeste hest

Andenpladsen gik til Delizia e. Fürstenball/De Noir. (opdr. og ejer Lotte Sophia Liv Kulle). Hoppen blev redet af Anne Troensegaard til et samlet resultat på 905 point. Delizia var klart en af testrytter, Patrik Kittels favoritheste. Han sagde om hoppen:

"Super dejlig hest. Alt, hvad du beder om, gør hun med et smil. Keep Dancing.", sagde han til hoppen. Tredjepladsen gik til Atterupgaard Delorean e. Bon Bravour/Sandro Hit (opdr. og ejer Atterupgaard), der blev redet af Joachim Chr. Thomsen til 850 point.