Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Vinterens blomstrende busk

Af boa -

Del artiklen:

Savner du blomster i din have om vinteren og i det tidlige forår? Så se med her, for månedens plante i marts hos Danske Havecentre er kejserbusken.

Allerede i december måned kan man se, at kejserbusken begynder at arbejde med blomsterknopperne. Det er ikke længe siden, at den smed sine blade, men det hindrer den ikke i at trodse alle odds og gå i blomst. I milde vintre vil blomstringen fortsætte, men når frostperioder rammer landet, så standser den sin blomsterpragt. I det tidlige forår formår kejserbusken at blomstre videre til stor fornøjelse for haveejerens blomsterhungrende sind.

Sådan skriver Danske Havecentre i en pressemeddelelse om månedens plante. Det latinske navn for kejserbusken er Viburnum x bodnatense, og det er en krydsning mellem to andre arter af Viburnum, som oprindeligt kommer fra Himalaya og Nordkina. Det siges, at kinesiske kejsere viste stor interesse for busken, som især blev beundret for den usædvanlige blomstringstid på året - deraf navnet kejserbusk.

Blomsterne sidder yderst på buskens overhængende grene, og du kan sagtens klippe nogle stykker ind til vasen. Her står de flot sammen med tulipaner eller narcisser - eller helt alene. Blomsterne har en særdeles dejlig duft, som kan være lidt svær at dufte, når planten står ude i kulden, men ifølge Danske Havecentre spreder den sig lifligt i den varme stue.

Sådan gør du

Plantning i almindelig veldrænet havejord i sol eller halvskygge. Du kan plante hele året, når blot jorden ikke er frossen.

Vanding i forbindelse med plantningen er nødvendig. Brug 10 liter vand umiddelbart efter, du har plantet busken. Opfølgende vanding er vigtig den første sæson i tørre perioder.

Pasning er ligetil, for kejserbusken klarer det hele selv. Skulle den blive for kraftig til din have, så skal du fjerne et par af de ældste og tykkeste grene helt ved basis - det vil også fremme blomstringen. Klip ikke længden af grenene af, for så fjerner du blomsterknopperne.

Der findes flere slags sorter blandt andet; Charles Lamont, der bliver to til tre meter høj og får lyse rosa blomster samt Dawn, der ogs¨bliver to - tre meter høj og får mørkerosa blomster.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame