En af de bedste måder at komme græsinduceret forfangenhed i forkøbet på, er ved at græsse hesten meget langsomt ind. Det vi sige, at når forårsgræsset spirer, så er det en god ide at starte med at lade hesten får græs i kort tid af gangen. Og så langsomt øge perioden med græsning, indtil man er overbevist om, at der ikke er fare på færde.
Som nævnt i den tidligere artikel om forfangenhed, så er fruktan årsagen til græsinduceret forfangenhed. Fruktanniveauet i græs er højest om eftermiddagen. Og på dage med under fem graders varme om natten og varme dagen efter, er fruktanniveauet ekstra højt. Så det er en god ide at være ekstra opmærksom på disse tidspunkter. Desuden skal man tage sig i agt, hvis hesten går på stressede, nedbidte græsområder.
Hold øje med stive ben
Er man i tvivl om, hvorvidt hesten er ved at blive syg, så er der nogle tegn, man kan holde øje med.
- Rent symptommæssigt ser man en hest eller en pony, der bliver forfangen, blive underlig stiv i bevægelserne. For eksempel når den drejer sig, og typisk begynder den også at tage kortere skridt, siger dyrlæge Peter Hjuler fra Horsedoc.dk.
Et andet sikkert tegn på forfangenhed er, når hesten står med så meget vægt som overhovedet muligt på bagbenene. Det gør den for at flytte så meget vægt væk fra forbenene som muligt på grund af smerter i hovene.
- Derudover kan man mærke efter, om der er temperaturforskelle på forbenene. Som regel er der forfangenhed på begge forben, så man skal sammenligne temperaturen med bagbenene, siger Peter Hjuler.
Så kan man føle efter hestens puls. Man kan mærke pulsen på indersiden af piben på forbenene, ligesåvel som på koden, på inder-og ydersiden. På bagbenene mærkes på ydersiden af piben og på koden, som ved forbenene. Men igen skal man huske at sammenligne med pulsen på bagbenene.
Grib ind tidligt
I det øjeblik man konstaterer eller har mistanke om, at ens hest er stivbenet, så skal man reagere. Hvis man griber tidligt og radikalt ind, så er der gode chancer for, at man kan undgå de værste komplikationer.
- Jeg vil altid opfordre til, at ringe efter dyrlægen, hvis man har mistanke om forfangenhed. Men hvis man af en eller anden grund ikke kan det, og man mener at kunne genkende symptomerne, så kan man gøre noget selv. Det er også ting, der er gode at gøre, mens man venter på dyrlægen, siger Peter Hjuler.
- Man kan putte hestens forhove i isvand, der når op over koderne, og man skal ikke være bange for, at de "fryser tæerne af". Jo lavere temperaturer man kan få hovene ned i, jo mere begrænser man de inflammatoriske processer. Og så sker der mindre skade.
Derudover kan man eksempelvis sørge for, at hesten har adgang til et sandområde, hvor den kan begrave hovene i dybt sand for at få støtte til hoven og lindre smerterne.
Under alle omstændigheder bør man ved mistanke om forfangenhed ALTID holde hesten væk fra græs.
Denen artikel blev bragt første gang den 5. april 2017.
