Abonnementsartikel

I løbet af de seneste 15 år er rigtig mange danske boliger blevet totalrenoverede. Samtidig er der blevet bygget rigtig mange nye moderne og minimalistiske boliger, hvor især køkken rummet er blevet ændret fra kun at indeholde køkken til nu at indeholde køkken-alrum, som derved er blevet boligens samlingssted for familie og gæster. Samtidig er de moderne køkken-alrum blevet mere åbne og med rene linjer.

Problemet med de nye samtalekøkkener med plads til mange personer er, at det rene design og de hårde flader ofte går hårdt ud over støjniveauet. Mange moderne køkken-alrum er simpelthen blevet et støjhelvede at opholde sig i.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Effektiv støjdæmpning

Det problem har D.P International sat sig for at løse. Firmaet, der har til huse i Hobro, har i gennem flere år tilbudt effektive løsninger til støjdæmpning og lydisolering til virksomheder, skoler, institutioner med videre, og nu er turen kommet til privatboligen.

- Problemet med dårlig akustik opstår, fordi glatte og hårde flader reflekterer lyd. Er der overvægt af store flader af beton eller mursten, gips, klinker, glas eller ligefrem stål, bliver lyde ikke absorberet i rummet, men tilbagekastes fra vægge, gulve og lofter. Det medfører en lang efterklangstid, der giver et meget forhøjet støjniveau, siger Benny N. Pedersen, indehaver af D.P International.

Helt konkret betyder det for eksempel, at samtalekøkkenet er svært at samtale i, fordi det lydbilledet gør det svært at høre, hvad der bliver sagt.

- Mange er stadig af den overbevisning, at støjdæmpning koster "en bondegård". Men det er ganske enkelt ikke korrekt. For en investering på mellem kr. 5.000,00 ? 9.000,00 excl. moms, kan de fleste danske moderne køkken-alrum støjdæmpes ganske effektivt, siger Benny N. Pedersen.

"Gør-det-selv"

D.P International har udviklet en såkaldt "gør det selv" løsning, hvor man får leveret en færdig startpakke, der indeholder alt, der skal bruges for udførelsen af støjdæmpningen. Pakken indeholder et antal støjdæmpende plader og øvrige materialer der skal anvendes. I startpakken forefindes de nødvendige antal limtuber, lim-/fugepistol, bomuldshandsker, ansigtsmaske og overtræksdragt,

Artiklen fortsætter efter annoncen

De støjdæmpende materialer i pladeform oplimes direkte på underlaget under loftet og på væggene. Pladerne opsuger støjen, når lyden rammer pladerne; og lyden kastes derved ikke tilbage og rundt i lokalet. Pladerne virker nærmest som "støjmagneter", og efterklangstiden reduceres ifølge Benny N. Pedersen ganske betragteligt.

Er man interesseret i støjdæmpningen, har firmaet lavet en række videos, der kan ses på YouTube. De findes ved at søge på D.P International.