Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Bofællesskab valgte jordvarme frem for træpiller

Af Trine Helene Henrichsen -

Del artiklen:

Økosamfundet Karise Permatopia overvejede at anvende træpiller som opvarmningskilde til 90 rækkehuse.

Ved Karise på Sydsjælland er det bæredygtige og selvforsynende jordbrugs- og rækkehusfællesskab Karise Permatopia for alvor ved at tage form. Byggeriet med 90 åndbare og økologiske rækkehuse stod klar til indflytning fra december 2017, og der blev etableret et bæredygtigt forsyningsanlæg, baseret på vedvarende energi og ressourcekredsløb. Idéen er inspireret af permakultur, hvor landbrug, forsyning og boliger bliver knyttet sammen i et lukket system, der ikke påvirker omgivelserne negativt. Derfor var en varmepumpe ifølge ph.d. og energiarkitekt på projektet Kennet Harpsøe et nærliggende valg.

Klimavenlig varmepumpe

- Hovedårsagen til, at vi besluttede at investere i en varmepumpe som opvarmningskilde var, at vi har en plan om at lave et så CO2-neutralt forsyningsanlæg som muligt. Derfor bygger vi også en 48 meter høj vindmølle med en effekt på omkring 225 kW, forklarer Kennet Harpsøe, der kontaktede virksomheden NH3 Solutions A/S, som producerer miljøvenlige ammoniakkøleanlæg og varmepumper.

Den varmepumpe, som NH3 Solutions leverede til Permatopia, yder 210 kW varme, og skal dække opvarmning til centralvarme og varmt brugsvand i økosamfundets 90 boliger. Varmepumper fra NH3 Solutions er særligt klimavenlige, fordi de benytter det naturlige kølemiddel ammoniak. En anden årsag bag valget af varmepumpe til Permatopia er ifølge Kennet Harpsøe, at der ikke er fjernvarme i Karise. Varmepumpen er ikke den billigste opvarmningskilde, men rent ideologisk går Permatopia ikke ind for træpiller.

- Priserne er drevet af elafgifter. Træpiller er afgiftsfri, og dermed den billigste varmekilde, men de er ikke specielt CO2-neutrale. Hvis regeringen laver afgifterne om, så vil varmepumpen blive den billigste løsning, siger Kennet Harpsøe, der selv er kommende beboer i Permatopia.

Brugervenlig varmepumpe Virksomheden NH3 Solutions A/S i Ølstykke afsætter sine produkter til en bred kundekreds, blandt andet kontorejendomme, boligselskaber, hoteller og plejehjem, højskoler, fiskeopdræt og industri. Alle køleanlæg bliver produceret hos NH3 Solutions af komponenter fra anerkendte leverandører.

- Det, der kendertegner vores varmepumper er, at de er specialbyggede, og samtidig er simpelt byggede og simple at bruge, fortæller grundlægger og medindehaver af NH3 Solutions Mads Rudbæk.

Kundetilpasset og fremtidssikret

Virksomheden adskiller sig ifølge Mads Rudbæk fra andre leverandører af varmepumper ved, at produktionen ikke er baseret på standardprodukter, men at NH3 Solutions leverer nøjagtigt det produkt, som kunden ønsker.

NH3 Solutions yder service på den leverede varmepumpe det følgende år og fungerer herudover som rådgiver på produktet.

- En varmepumpe er en fremtidssikret og bæredygtig opvarmningskilde, og i Permatopia kan de producere billig og bæredygtig strøm med deres egen vindmølle - derfor passer en varmepumpe ekstra godt ind i et byggeri som Permatopia, siger Mads Rudbæk.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame