Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Græsmarkens ABC for hestefolk

Af Sven Erik Pinstrup, Planteavlskonsulent, Landbo Limfjord -

Del artiklen:

Alt hvad enhver hesteperson bør vide om dyrkning og vedligehold af græsmarker til heste.

På Planteavlskontoret har vi gennem årene fået mange henvendelser om græsmarkpleje fra hesteinteresserede. Mange hesteinteresserede foretrækker at bruge de samme marker til afgræsning hyppigt, og samtidig har man få marker og et lille areal til ejendommen. Det giver nogle udfordringer, når man gerne vil have gode græsmarker i sommerperioden til afgræsning eventuelt kombineret med høslæt og samtidig opfylde ønsket om motionsfolde i vinterperioden.

Gode græsmarker kræver god pleje og hvile i vinterperioden og stor fokus ved opstart af afgræsning i forårsperioden. Hvis marken ikke har fået pleje i vinterperioden og benyttes tidligt til afgræsning eller motionsfold, vil græsvæksten ofte være lav i sommerperioden.

I teorien er det let, men i praksis er det relativ svært at styre græsmarkerne. I det følgende er lavet en kort grundbog i græsmarkspleje: Græsmarkens ABC for hestefolk.

Overvintring

God græsvækst i sommerperioden opnår man kun på flerårige græsmarker, hvis græsmarken afleveres i god kondition til vinterperioden. Da græsvækst kræver lys og jordtemperatur på 4 ? 5 grader, er der ingen eller meget ringe græsvækst i vinterperioden.

Derfor skal græsmarker til kommende sæson have ro i vinterperioden. Græsmarker, der skal anvendes til produktion kommende sæson, bør ikke anvendes som motionsfold i vinterperioden. Det er vigtigt, at græsmarker får hvile, og græstørven ikke ødelægges ved dødbidning og optrædning i den fugtige og kolde vinterperiode, hvis marken skal producere optimalt næste sommer. Optimal græsvækst i foråret opnås, hvis græsmarken midt i oktober har 7 ? 10 cm græshøjde, og fremstår ensartet og med tæt plantedække og herefter får hvile. Hvis græsmarken er dødbidt med lav plantedække i vinterperioden, vil opstart af plantevækst i foråret være forsinket og risikoen for dødbidning og mangelfuld græsudbytte øges betragteligt.

Giv græsmarken et eftersyn i foråret

Vurder plantebestanden i det tidlige forår. Skal marken bruges til afgræsning bør der være minimum 30-40 græsmarksplanter pr. meter sårække. Til slæt er 21-25 græsmarksplanter per meter tilstrækkeligt. I varige græsmarker er det vanskeligt at tælle i sårækkerne, og her bør der være 300-400 planter pr. m2. Inden man dødsdømmer en dårlig græsmark i foråret, bør man vurdere den samlede fodersituation. Er der tilstrækkeligt med græs på de øvrige marker til, at afgræsningen kan opretholdes som planlagt?

Bekæmpelse af muldvarper og mosegrise

Muldvarperne har ofte haft travlt i græsmarkerne i vinterens løb. Regnormene lever af planterødderne - og muldvarpene lever af regnormene. Hvis marken skal anvendes til høslæt eller ensilage, og der er mange muldskud, bør de jævnes med en slæbeplanke eller strigle i det tidlige forår. Muldvarpeskuddene er hårde ved skårlæggerens knive og betyder samtidig risiko for jord i foderet med dårlig kvalitet til følge.

Eftersåning

Efterse græsmarkerne om foråret. Bare pletter kan ofte repareres ved isåning med nye græsfrø. Isåning bør foretages i det tidlige forår, når jorden er tjenlig, så de nye græsplanter kan spire og etablere sig, inden afgræsning igangsættes senere i foråret. Er der store områder, hvor plantebestanden er dårlig, kan det være nødvendigt helt at omlægge marken.

Giftige planter

I det tidlige forår tjekkes græsmarken for giftige planter. Særligt vårbrandbæger og engbrandbæger er giftige for heste. De seneste år har vi desværre set større forekomster af giftig brandbægerarter. Heste forsøger at undgå de giftige planter ved afgræsning, men da tålegrænsen er meget lav, anbefales lugning eller sprøjtning af arealer med giftige planter. Da heste har meget svært ved at frasortere giftige planter i ensilerede/tørre fodermidler (ensilage og hø), bør markerne kontrolleres inden høslæt.

Omlægning til ny græsmark

Hvis græsmarken trænger til omlægning, er der flere metoder, der kan anvendes. Den bedste fremspiring af græsfrø opnås, når frøene sås i 0,5 -2 cm's dybde på fast jord. Dybere såning giver dårlig og sen fremspiring og lavere konkurrenceevne overfor ukrudt med mere. Græsfrø kan eventuelt udsås separat eller med særlig frøsåkasse, så frøene ikke sås i samme dybde som korn.

Herved sikres optimal fremspiring af den nye græsmark og maksimal konkurrenceevne. Ved omlægning af nye græsmarker er hesteinteresserede ofte mere afhængig af god etablering, da de kun har få arealer til rådighed. Derfor bør græsudlæg have stor prioritet ved omlægning af marken. Anvend lav udsædsmængde i dæksæden og en kort stråstiv sort, så risiko for lejesæd minimeres og lys lettere trænger ned i afgrøden til det nye udlæg.

Valg af græsfrø og udsædsmængde

Der er flere græsblandinger, der er egnede til hestefoder. Græsblanding bestemmes efter markens anvendelse og hestenes krav. Skal marken primært bruges til høslæt eller afgræsning? Skal græsmarken anvendes som primær foderkilde, eller er det mere en motionsfold? Hvilke foderkrav stiller dine heste?

Der er mange spørgsmål og mange valg. Da heste afgræsser marken hårdere end kreaturer, er der større risiko for dødbidning af græsmarken. Derfor består græsblandinger til heste af græsser med lavt vækstpunkt og hurtig genvækst. Mange græsblandinger til kreaturer er sammensat af arter med højere vækstpunkter og højere udbyttepotentiale og samtidig større risiko for dødbidning ved afgræsning med heste. Hvis græsmarken dødbides, bliver de hurtigt åbne og fyldt med rapgræsser (ukrudt).

Der findes hesteblandinger både med og uden kløver. Flere græsblandinger til heste er standardiserede, og her er græsserne i blandingerne udvalgt, så de danner en slidstærk og tætbund i græsmarken. Græsblanding 60 og 62 er uden kløver, mens blanding 61 er med hvidkløver. Blandingerne er sammensat, så græsserne supplerer hinanden godt og danner et robust grundlag for hele vækstsæsonen. Den anbefalede udsædsmængde er ofte 25 ? 30 kg/ha.

Undgå overgræsning / dødbidning

Mange heste-græsmarker giver alt for lave udbytter, fordi de bliver dødbidt allerede først i sæsonen. Ved dødbidning bliver græsserne bidt ned under vækstpunktet og mister evnen til at gro. For at få plantevæksten i gang igen, skal planterne have ro, og ofte har man ikke tilstrækkeligt med areal til, at marken får den fornødne ro.

Når kulturgræsserne ikke trives i marken, overtager ukrudt (enårig rapgræs med mere) marken. Især i forårsperioden er det vigtigt at undgå dødbidning, da man risikerer, at dødbidning giver reduceret græsvækst hele vækstsæsonen. Optimal græspleje i efterår/vinterperioden sikrer, at sommerens græsmarker har gode vækstmuligheder.

Hvis der er tilstrækkelig græsvækst i foråret, kan arealet underopdeles i flere folde, hvor foldene har hvileperioder, eller kan anvendes til ensilage/høslæt/vinterfoder. Ved meget hård belægning, kan det være nødvendigt at begrænse dyrenes færden til en motionsfold med suppleringsfoder, mens øvrige folde hviler og får ny græsvækst. Græshøjderne i de enkelte folde kan anvendes som styringsredskab til at vurdere, hvornår der igen er god vækst i arealet.

Gødskning af græs

Gødskning af græs afstemmes efter forventet anvendelse af græsmarken. Hvis marken anvendes til høslæt, skal den naturligvis gødes optimalt, så udbyttet er optimalt. Ved afgræsning skal gødskning afstemmes forventet anvendelse af marken. Hestenes energibehov afhænger at hestens benyttelse, og derfor skal græsmarken gødes efter anvendelse.

Da mange marker til afgræsning anvendes af heste med lavt energibehov (og de samtidig er enmavede dyr), skal marken gødes med et lavere N-behov end tilsvarende marker med kreaturer. Ved gødningsplanlægningen tager vi altid udgangspunkt i den aktuelle mark og forventet afgræsningsintensitet, for at optimere gødningen.

Som det fremgår af ovenstående er der mange faldgruber i græsmarksstyring. Mange oplever, at det er sværere at opretholde gode græsmarker på ejendommen med hestehold, end det er på ejendommen med kreaturer, da kreaturer ofte er inde hele vinterperioden.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame