Et stigende antal familier vælger i dag at blive frivillig plejefamilie for svigtede dyr. Siden 2014, hvor der var 160 plejefamilier i alt, er interessen for at blive plejefamilie for dyr vokset markant, og sidste år havde Dyrenes Beskyttelses internater i alt 439 frivillige plejefamilier.
De frivillige plejefamilier er specielt en støtte, når internaterne er ved at løbe tør for plads til flere dyr.
- Det er en kæmpe hjælp for dyrene, at så mange vælger at være plejefamilie for os. Uden de mange plejefamilier ville vi have svært ved at håndtere de mange dyr på internaterne, siger Jens Jokumsen, Familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse.
Tid, kærlighed og omsorg
Det kræver tid og overskud at tage sig af dyr, der har oplevet svigt eller vanrøgt, og som ikke har levet et normalt familieliv med fodring, omsorg og kattebakke. Derfor har dyrene brug for kærlighed, hygge og leg, så de kan blive klar til deres videre liv hos andre familier, når plejeperioden er overstået.
- Hos plejefamilien lærer dyrene, hvordan det er at være i et hjem med masser af forskellige lyde og oplevelser. De kan danne sig nogle erfaringer, som er utroligt vigtige for deres videre liv, og når de engang skal ud i deres nye hjem, siger Jens Jokumsen.
Går en presset tid i møde
Plejefamilierne havde tilsammen 2307 dyr i pleje i 2017. En meget stor del af de dyr, der kommer i pleje, og som internaterne finder nye hjem til, er katte eller killinger.
Hen over sommeren vokser behovet for plejefamilier, fordi det er dér, killingesæsonen er på sit højeste. Det er flest kattekillinger, der kommer i plejefamilie, da de først kan adopteres af nye ejere, når de er 12 uger gamle.
- Det betyder alt for os, at der er så mange mennesker derude, som er klar til at hjælpe os med plejefamilieopgaven. Vi ved, at de gør et stort stykke arbejde, og uden plejefamilierne ville det være umuligt for os at socialisereog hjælpe så mange dyr, siger Henrik Hertz, internatleder på Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde.
