Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Vedligehold af akku-maskiner

Af Bo Andersen -

  • 99820_1.jpg
  • 99820_2.jpg
  • 99820_3.jpg
  • 99820_4.jpg
  • 99820_5.jpg

Del artiklen:

Teknisk ekspert hos Stihl giver gode råd til, hvordan man forlænger livet på sine akku-maskiner.

Der er ingen tvivl om, at vedligeholdelsen af de nye akku-maskiner er noget nemmere end hos deres motoriserede rivaler. Der er ingen benzin og olieindsmurte motordele, ingen luftfiltre, der skal renses, og i praktisk brug slår de batteridrevne modeller også deres konkurrenter. Der skal ikke laves blandingsbenzin eller hives i en startsnor; det er bare at trykke på en knap.

Det betyder dog ikke, at der IKKE er vedligehold, det er bare nemmere og af en lidt anden slags, end man måske er vant til.

Vi har bedt teknisk ekspert hos Stihl, René Gjølander, om at give et par gode råd til tre forskellige maskiner. Men først og fremmest er der jo batteriet, der driver værket i de nye maskiner.

Lithium-ion batterier

Litium-ion batterier tager ikke skade af, at man "sjatlader" på dem. Det vil sige, at man behøver ikke lade det helt op for at fortsætte, hvis man for eksempel kun lige mangler et kvarters arbejde. Men man skal huske på, at når batteriet automatisk stopper på grund af for lidt strøm, så skal man ikke fortsætte, selv om man godt kan. Så når man ned i dybdeafladning, og det har batteriet ikke godt af.

Det gode ved Lithium-ion batterier er, at de ikke aflader, når de ikke bliver brugt. De beholder deres effekt.

Når det er tide at pakke batteriet ned for sæsonen, så sæt maskinen til at køre, så strømniveauet når ned på 30 procent. Husk, at batteriet hurtigere bliver ødelagt, hvis man opbevarer det for varmt. Det skal helst ligge koldt - og tørt - ved cirka 10 grader.

Kanttrimmer

Det eneste vedligehold, der er nødvendig ved en kanttrimmer, er almindelig rengøring. Det vigtigste er, at trådhovedet fungerer, og at man får tråd ud, når man trykker på udløseren i bunden.

Hækkeklipper

På lige fod med andre klippende værktøjer, så er det klipperen eller knivene, der skal vedligeholdes. Sørg for at sprøjte knivene efter brug. Det kan enten være med specialolie fra producenten, eller man kan bruge eksempelvis WD40.

En gang imellem skal skærene slibes. Det kan gøres med en fladfil, hvis ikke man foretrækker at sende den på værksted.

Kædesav

Motoren er en elmotor, og der er jo intet vedligehold, udover batteriet, som vi har været inde på. Der skal selvfølgelig være kædeolie på under drift. Det er ikke anderledes end ved andre motorsave. Når man er færdig med at bruge kædesaven, så skal sværdrillen rengøres. Hvis kædesaven ikke skal bruges i længere tid, så er det godt at afrense kæden for fedt og pakke den ind i en olieret klud. Så holder den sig smidig. Det er især vigtigt, hvis man kører med bio-olie, fordi det indeholder harpiks, som kan blive stift.

Det er også en god idé en gang imellem at vende sværdet en halv omgang, så bliver det slidt på samme måde over det hele. (Eneste ulempe er, at navnet så vender på hovedet).

En gang imellem bør man også tjekke kædehjulet, der bliver slidt med tiden. Hvis slidmærkerne bliver for store, så kommer kæden op at ride på kanten og knækker.

Husk også at tjekke kæden. Man skal kunne trække den med løs hånd hen over sværdet, og man skal kunne løfte den et par millimeter.

En kædesav er et skærende værktøj, og den skal være skarp, for ellers er man mere disponeret for ulykker. Der findes et utal af filemuligheder, men det er en god idé at købe et filesæt. Man kan få et filesæt, der er idiotsikret, så man sagtens kan gøre det selv.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame