Abonnementsartikel

Tiltaget med en ny Outdoorudstilling på Hjørring dyrskue var et hit i 2017, og udstillingen vokser i år med et større område på pladsen. Arrangørerne har igen i år inviteret en masse foreninger og forretninger, der arbejder med outdoorlivet, og i år byder man også på en speciel gæst i Outdoor - Jon Lindbjerg Jensen, manden bag Lindberg Troupers og vinder af DR3 programmet "Alene i vildmarken".

Som noget nyt i år, laver Hjørring Dyrskue et område med de søde dyreunger., hvor det blandt andet er muligt at møde kalve, føl, kaninunger, kyllinger og lam.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Krydsningsdyr

I år bliver det også muligt at udstille krydsningsdyr indenfor kvæg og heste. Indenfor kvæg kan det for eksempel være krydsninger mellem forskellige malkeracer, mellem kødkvægsracer eller mellem kødkvæg og malkekvæg. Tilsvarende gælder inden for heste, men her er det nok lige så meget en mulighed for at udstille heste uden stamtavler, der kan være interesse for.

Det aktive Hjørne

Hjørnet har i år 25 års jubilæum og samtidig flytter det til et nyt "hjørne" i pladsens vestlige side lige ved siden af beplantningen ved Det grønne Hjørne. Flytningen får dog ikke Det aktive Hjørne til at slække på ambitionerne og der vil fortsat være masser af oplevelser og aktiviteter, som børnene kan være en del af.

Arrangørerne lover, at dyrskuet som sædvanligt vil være spækket med præsentation af dyr på forskellig vis. I år er der byttet rundt på Hestenes Parade og Karakteristikken af hestene, således at Karakteristikkerne nu ligger lørdag formiddag.