Abonnementsartikel

Der er i den grad lagt op til action, muskelbundter og spændende konkurrencer, når der skrues op for de Nordiske Mesterskaber i Stihl Timbersports på årets Roskilde Dyrskue den 8 - 10 juni.

Stihl Timbersports er sporten, hvor fårene skilles fra bukkene. Det er her de ægte skovhuggere konkurrerer på balance, talent og muskler, og hvor spændingen stiger for hver øksehug der tages.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En sport for de få

Ingen anden sport byder på muligheden for at opleve en person håndtere en motorsav med mere end 60 HK og en kædehastighed på op imod de 250 km/t. Heller ingen anden sport kræver, at atleten hugger trin ind i en træstamme for at komme op på toppen og hugge den af med en fint slebet økse. Det er med andre ord en sport for de få og en oplevelse at se!

De Nordiske Mesterskaber på Roskilde Dyrskue er konkurrencer både for Rookies (unge udøvere), nationale hold konkurrencer, såvel som individuelle konkurrencer hvor der i den grad bliver kamp til stregen.

Allerede nu er de respektive nordiske hold ved at blive sammensat, og inden længe bliver alle navnene på startlisten offentliggjort.