Abonnementsartikel

Haven gør godt for både krop og sjæl. Det kan de fleste haveejere skrive under på. Og den 9.-10. juni er der rig mulighed for at få fyldt depoterne godt op med haveglæde, når Haveselskabets årlige Havefestival løber af stablen og haveejere over hele landet holder Åben Have og inviterer andre haveentusiaster indenfor.

Og der er noget om snakken, når haveejerne bekræfter hinanden i glæderne ved havelivet. For da professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen tidligere på året gik i de videnskabelige arkiver for Haveselskabet, var hendes konklusion klar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Havearbejde bidrager til følelsen af fællesskab, giver livskvalitet og livsglæde, sagde hun og kom af samme grund med opfordringen:

- Adgang til haver er ikke alle forundt. Så luk haven op, inviter de haveløse indenfor og del glæden ved havearbejdet.

Haveglæde i dit lokalområde

Uanset om du er nybegynder eller erfaren udi havearbejdet, er det oplagt at benytte chancen til at komme på besøg i spændende haver i dit lokalområde. Her kan du opleve, hvor forskelligt haver kan se ud i juni - mens pæoner og roser måske strutter i den ene have, kan det være duftende hyld og summende bier, der præger stemningen i den næste.

Havefestivalen flytter hvert år til en ny weekend, og det er der ifølge Haveselskabets direktør, Charlotte Garby, en særlig grund til.

- En have kan jo opleves helt forskelligt afhængigt af, om du besøger den en frisk forårsdag, hvor tulipaner og kirsebærtræer står i fuldt flor, i august, hvor det især var skønne sensommerstauder og prydgræsser, der skabte opmærksomhed i de åbne haver, eller som i 2018, hvor Havefestivalen ligger i juni med masser af skønne blomstrende stauder og buske, siger Charlotte Garby.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klik her og se, hvilke haver, der holder åbent hvornår.