Abonnementsartikel

Der er omfattende skader på landets skove som følge af den landsdækkende tørke. Hele 55 dage har i år budt på dage med tørkeindeks på enten 9 eller 10, hvilket svarer til, at der næsten ikke er plantetilgængeligt vand i jorden.

Det skriver Skovdyrkerne, der er en af Danmarks absolut største aktører indenfor skovdrift.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er endnu svært at vurdere konsekvenserne, fordi skaderne stadig er under udvikling. Samtidig skal der mere end bare enkelte byger og omslag i vejret til at ændre det til det bedre.

De mest synlige skader er planteafgang i de nyplantede træer fra foråret 2018, men også i mere veletablerede kulturer og yngre bevoksninger.

Ifølge Skovdyrkerne er der endda træer i størrelsen 5-8 meter, der er ved at dø, imens hele kulturer på omkring 2-3 meter også ser ud til at dø.

Et andet tydeligt tegn er lav blad- og nålemasse, og generelle nåletab og kvalitetsforringelser, der går hårdt udover produktionen af juletræer og pyntegrønt.

Mindre synlige problemer

Udover de meget synlige problemer er der også udfordringer, der kan være sværere at få øje på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilvæksten i stående bevoksninger er kraftigt reduceret - ifølge Skovdyrkerne i et omfang, der er på højte med et mellemstort stormfald.

Rodsystemerne lider også, og frygten er, at finrødderne er svækkede i sådan en grad, at vandoptagelsen ikke normaliseres.

Blandt de helt komplekse problemer er der blandt andet den øgede frøsætning. Træernes naturlige reaktion på stress er nemlig at sætte flere frø, hvilket i sig selv kræver mere vækstenergi.

Derudover er svækkede besætninger også i højere risiko for at blive ramt af insektangreb fra barkbiller, skriver Skovdyrkerne.