Abonnementsartikel

Den kraftige blæst, der under navnet Johanne, fejede ind over landet den 10. august kom på et tiltrængt tidspunkt. Vinden blandede rundt på vandet og sendte frisk ilt ned til havorme, muslinger og andre bunddyr på lavt vand. Bunddyrene fik på den måde hjælp til at overleve efter en lang periode med livstruende iltsvind.

Det fremgår af årets første iltsvindsrapport, der dækker perioden 1. juli til 23. august. DCE, Aarhus Universitet står bag rapporten, der bygger på målinger, foretaget af Miljøstyrelsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Johanne ikke en storm

På landsplan var Johanne ikke en egentlig storm, men blot kraftig blæst. På vestkysten og i Limfjorden var det dog en regulær storm med vindstød op til orkanstyrke. Stormen fjernede næsten alt iltsvindet i Limfjorden og andre lavvandede områder, mens den ikke ændrede iltsvindsforholdene i de dybere områder væsentligt. Dertil var stormen for kortvarig.

Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande udgjorde knap 1.800 km2 sidst i juli og godt 1.500 km2 midt i august, heraf var cirka halvdelen af arealet ramt af kraftigt iltsvind. Det svarer nogenlunde til situationen på samme tidspunkt sidste år, hvor iltsvindet var karakteriseret ved at starte usædvanlig tidligt i flere områder.

Iltsvind begyndte normalt

Iltsvindet startede i år forholdsvis normalt til trods for forårsvarmen med begyndende iltsvind i juli i de fleste af de ramte områder. I løbet af juli og august udviklede iltsvindet sig hurtigt og blev meget markant.

De tidligste iltsvind blev registreret først i juni i Nissum Fjord og Limfjorden og midt i juni i det sydlige Lillebælt.

Der blev i perioden flere steder registreret iltfrie forhold ved bunden, belægninger af svovlbakterier, frigivelse af svovlbrinte og døde bunddyr og fisk. De hårdest ramte områder var Limfjorden, Mariager Fjord, Haderslev Fjord, det sydlige Lillebælt og tilstødende områder samt Det Sydfynske Øhav.