Abonnementsartikel

Danmark er kendt rundt om i verden for vores gode fødevarer, og på søndag den 16. september kan interesserede danskere få et indblik i, hvad der ligger bag de kvalitetsstempel. Det sker, når landbrug over hele Danmark slå dørene op til Åbent Landbrug.

I alt 52 landmænd åbner deres gård til Åbent Landbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

-Vi er et åbent erhverv der gerne byder indenfor på gården og viser vores produktion frem. Vi er stolte af at levere kød, ost, æg, grøntsager og pels i høj kvalitet til forbrugere over hele verden, og den stolthed vil vi gerne dele med danskerne, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

Bliv klog på bien

Sidste år brugte 96.000 danskere landet over deres søndag på at se, hvordan et dansk landbrug ser ud. Også i år er der plads til, at flere danskere selv kan se, hvorfor danske fødevarer er eftertragtede verden over..

I år er der som noget nyt også mulighed for at blive klogere på bier og gødning. Derudover kan man høre, hvordan landmændene arbejder med naturen og se et minivådområde.

Et minivådområde er et menneskeskabt vådområde, der renser drænvand for kvælstof og fosfor. Et minivådområde er også en berigelse for natur og biodiversitet, da det er et naturligt levested for planter, smådyr og padder.

-Det er vigtigt, at vi kan vise danskerne bredden af dansk landbrugs- og fødevareproduktion. Ikke kun selve produktionen af fødevarer, men også hvordan landmændene hjælper med at løse problemer i forhold til vores natur og miljø, som for eksempel pleje af værdifulde naturarealer og forbedringer for vores vandmiljø, siger Jan Morre Christensen, projektleder på Åbent Landbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Københavnerne ud af byen

Et andet nyt tiltag er en gratis bus fra København til Kollerødgård ved Græsted i Nordsjælland. Bussen er tiltænkt københavnere der gerne vil ud og se et landbrug, men måske ikke har en bil til rådighed.

-Vi vil gerne give så mange danskere som muligt en chance for med egne øjne at opleve et dansk landbrug anno 2018. Sidste år udfyldte 5000 besøgende et spørgeskema om Åbent Landbrug. Deres svar viste at 81 procent vidste mere om landbruget end før de tog til Åbent Landbrug, fortæller Jan Morre Christensen.

Åbent Landbrug er gratis og der er noget for både børnehavebørn, teenagere, pensionister, kødspisere og vegetarer, når landmænd over hele landet søndag den 16. september åbner dørene kl. 10-16.

Du kan få en oversigt over deltagerne i Åbent Landbrug på: www.aabentlandbrug.dk