Abonnementsartikel

VEJLE: Tre nye kompakttraktorer er kommet til Maskinhandlerne Indkøbsringen i Vejle. Det drejer sig om Yanmars YT-serie, der kommer med nye motorer og et nyt design.

Den nye motor er gjort klar, så den overholder de nye Stage 5 krav, der træder i kraft til næste år. Motorerne på traktorerne kommer med enten 35, 47 eller 59 hestekræfter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover kommer Yanmar'en med en trinløs I-HMT transmission. Det gør maskinen rarere at køre med et minimalt effekttab.

Luksuskabine

Yanmar YT kommer desuden med en ny kabine, som ifølge MI skulle være særligt deluxe. Bunden i kabinen er flad, og som standard kommer den med aircondition.

Derudover har den udsyn næsten hele vejen rundt. Der er nemlig panoramaglas i på alle sider af kabinen, så udsigten brydes kun af nogle enkelte stolper.

Dørene kan derudover åbnes meget op, så indstigningen er let.

Traktoren har en frontlift til kategori 1-redskaber. Den leveres med en tysk Züidberg frontlift og fejemaskine.