Abonnementsartikel

Da komtakttraktoren Iseki TLE 3400 for et par år siden dukkede op i Danmark, var den lille arbejdshest udstyret med en sikkerhedsbøjle, men i takt med den er blevet mere og mere populær i hele Norden, kom først en frontlæsser, og nu kan den også udstyres med en rummelig kabine.

Med sine 39 HK trækkraft er der tale om en kompakttraktor, som alle kan køre. Den er - ifølge HCP's produktekspert Martin Hansen - en bundsolid mekanisk traktor med PTO, 26 l/min. arbejdshydraulik og en lift, der kan løfte op til 1.000 kg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Iseki TLE 3400 er relativt billig, men må på ingen måde forveksles med en "kinesertraktor". Selve traktorkroppen er fremstillet i støbejern, og den 3-cylindrede motor med turbo og væskekøling er fra Isekis egen motorfabrik, understreger Martin Hansen.

Sikkerheden i orden

Den robuste kompakttraktor har hydrostat, der betjenes via en ergonomisk og skridsikker vippepedal, så skiftet mellem frem og bak er hurtigt, og betjeningsgrebene er placeret, så brugervenligheden er optimal. Sikkerheden skulle også være OK med skridsikre trin og store håndtag til brug ved på- og afstigning gennem de store døre i kabinen. Selv kaffekoppen står sikkert i en integreret holder på højre skærm, lyder det fra Martin Hansen.